Sloganet for VM 2006, der blev afholdt i Tyskland, var “alles ist Fussball.”, og nu er fokus igen rettet på det fodboldglade land, der er den første store nation, som har åbnet op for fodbolden efter Corona-nedlukningen.

Savnet har været stort, meget stort. Det er utrolig hvor forvandt man er blevet med de forskellige elementer i ens dagligdag og et af de faste samlingspunkter som livefodbold i tv eller på stadion har været sat på stand-by.

I en situation, som den der lukkede fodbolden ned, er andet end folkesundheden en biting, men man kommer virkelig til at mærke, hvad der betyder noget i ens hverdag. Den ugentlige dosis med cafébesøg, en fredagsøl på pubben og fodbold på sportskanalerne i weekenden har manglet, men nu begynder den traditionelle hverdag igen at melde sin ankomst.

Lørdag blev Bundesligaen skudt igang, og det var en helt befrielse at læne sig tilbage i sofaen og se en fodboldkamp igen, der ikke var en genudsendelse. På trods af manglende tilskuere, som er en del af hele pakken med en fodboldkamp, så kan det ikke tage glæden fra, at vi igen har fodbolden tilbage. Spillerne havde gløden på banen og viste, at selvom fansene mangler, så kan den sagtens få maks gas på banen.På sigt er det uholdbart uden tilskuere, men som situationen er pt., er bare det, at der spilles fodbold igen, noget at juble over. 

På Fredericia AVISEN glæder vi os i dén grad os over, at fodbolden er tilbage. Glade drog vi til den første træning, som FC Fredericia, havde for offentligheden efter nedlukningen. Glædeligt drager vi til Vendsyssel og dækker byens fodboldflagskib d. 31. maj, hvor Jonas Dal og co. indleder NordicBet Ligaen igen. Vi ser frem til at formidle fodbolden videre til fredericianerne, og vi ser i dén grad frem til at dele det med jer på stadion, når situationen igen tillader tilskuere på lægterne.

Vores fodbold er tillbage, og gud ske tak og lov for det. Alles ist Fussball.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer