Forside Erhverv Alle skal trives og have mulighed for et godt liv i Fredericia...

Alle skal trives og have mulighed for et godt liv i Fredericia Kommune

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det er visionen for Fredericia Sund By, som er blevet til i kraft af, at Fredericia Kommune er blevet medlem af WHO Healthy Cities Network. Det er et netværk af europæiske byer, der samarbejder om at fremme sundheden i bredeste forstand.

Medlemsbyerne arbejder med nogle centrale temaer ud fra en politisk erklæring og en række strategiske mål. Det er bl.a. sundhedskompetence, mental sundhed, sund byplanlægning og bæredygtige lokalsamfund. Medlemsbyerne arbejder lokalt, erfaringsudveksler og samarbejder på tværs.

”Vi ser medlemskabet som en mulighed for at løfte folkesundheden i Fredericia. Medlemskabet bidrager positivt til de indsatser og tiltag, som vi allerede har, men det giver os også mulighed for politiske nytænkning på området,” siger Formand for Sundhedsudvalget Susanne Eilersen (DF).

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Sundhed er mange ting

Sundhed handler ikke kun om fravær på grund af sygdom eller om rygning, kost og motionsvaner, men i ligeså høj grad om fællesskaber, trivsel og de fysiske omgivelser. Det betyder også, at sundhed og trivsel skal løftes i fællesskab – på tværs af politiske udvalg, kommunale fagafdelinger, institutioner, virksomheder, foreninger, frivillige m.fl.

Derfor inviterede Fredericia Kommune her til aften i thansen lounge institutioner, virksomheder, foreninger m.fl. til at blive Fredericia Sund By mikro-partnere. Som mikro-partner sætter man fokus på sundhed og trivsel lige der, hvor vi alle har vores hverdag – på arbejdspladsen, i foreningen, i skolen eller i byens rum.

“Vi kan alle gøre små tiltag i vores hverdag, som kan være med til at styrke vores fysiske, mentale og sociale trivsel. Vi kan gå en tur i naturen, kvitte smøgerne, deltage aktivt i lokalsamfundet, løbe en tur, lære noget nyt og meget mere. Sammen kan vi skabe et Fredericia, hvor alle trives og har mulighed for et godt liv,” siger Susanne Eilersen.

Til mødet denne aften talte også Borgmester Jacob Bjerregaard sammen med netop formanden for Sundhedsudvalget, Susanne Eilersen, om deres visioner for Fredericia Sund By og hvordan de ønsker at bruge medlemskabet af WHO Healthy Cities.

Susanne Eilersen var særdeles stolt over fremødet. “Det var dejligt at se så mange samarbejdspartnere, som vil bakke op, sagde hun.

Herefter blev der vist en video, hvor blandt andet Peder Tind, Susanne Eilersen, Susanne Bjerregaard Mørch, Turan Savas og Anette Hyre-Jensen definerede sundhedsområdet og åbnede op for dialog og handlinger. Som noget nyt kaster politikerne i videoen sig selv ind i kampen om sundheden med at løfte sløret for egen personlige sundhedsmål.

Susanne Bjerregaard Mørch siger, hun skal tabe 20 kilo, Turan Savas vil gerne holde op med at ryge, hvilket udløser lidt høj latter ved flere af bordene. Peder Tind vil gerne tabe sig lidt og få lidt mere søvn. Anette Hyre-Jensen kalder sig selv overvægtig og vil gerne finde normalvægten frem, Susanne Eilersen vil gerne dyrke mere motion, hun er startet med at tage trapper istedet for elevatoren.

“Micropartnere er noget, vi har patent på det findes ikke andre steder i verden, vi har 12 partnere allerede. Micropartnerne skal gå forrest med for eksempelet røgfrit Fredericia”, sagde Annemarie Schou Zacho-Broe, kommunaldirektør i Fredericia.

Hjerteforeningen Fredericia – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Emil Christensen fra Hjerteforeningen Fredericia talte også og sagde blandt andet:

“Hvis ingen danskere røg ville 23 procent af alle hjerte-kar-sygdomme kunne undgåes, og hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdomme og hver fjerde af disse dødsfald skyldes røg. Her vil vi med foredragsarrangementer påpege rygningens dårlige sider. Vi vil indvolvere alle generationer og uddannelsesinstitutioner.”

Her er partnerne:

Hjerteforeningen Fredericia

Idrætsbørnehaven Ta’ fat

Elevrådet på Kirstinebjergskolen

Ullerupbæk Skolen, Afd. Nørre Allé

Fredericia Produktionsskole

STU Fredericia

Axeltorvets Apotek

Naturdagplejen

Boligkontoret Fredericia

Genoptræningscenteret

 

 

 

https://danbolig.dk/butik/fredericia

DEL