Når ALDI’s butikker landet over åbner her til morgen, vil det være med en ny og lavere pris på mælk. Det betyder, at når ALDI’s kunder skal handle ind til weekenden, vil det være muligt at lægge en liter minimælk til 4,50 kr. i kurven mod tidligere 4,95 kr.
Prisfaldet sker på baggrund af den internationale udvikling, hvor der gennem længere tid har været faldende mælkepriser på verdensmarkedet.

Hos ALDI er der ingen tvivl om, at prisfaldet skal gives videre til deres kunder.

”I ALDI arbejder vi altid efter et klart princip om, at når en råvare falder i pris, i en sådan grad at vores indkøbspris også falder, så skal det komme vores kunder til gode. Det, mener vi, er godt og troværdigt købmandsskab, der skaber tilfredse kunder,” siger Vicedirektør i ALDI’s indkøbsafdeling Thomas Bang.