Ingen kender fremtiden, men som afslutning på et treårigt forskningsprojekt præsenterer VIVE i dag 12 scenarier for fremtidens ældreliv, som det – baseret på, hvad vi ved i dag – kunne udvikle sig. Scenarierne kredser om tre temaer, der vil være bestemmende for udviklingen: Ældres fremtidige helbred, den teknologiske udvikling og ikke mindst de økonomiske udfordringer, der følger med en aldrende befolkning. For nok er fremtiden uvis, men en ting er sikkert: Andelen af ældre danskere vil stige markant i de kommende årtier.

I år 2050 vil godt ca. 10 pct. af den danske befolkning være over 80 år gamle. I dag er det tilsvarende tal 4 pct., og vi har derfor som samfund et markant demografisk skifte foran os.

Hvordan vil fremtidens ældreliv se ud, og hvilke innovationer vil kunne hjælpe med at løfte fremtidens velfærdsopgaver? Det er de to centrale spørgsmål i forskningsprojektet MATURE, som VIVE siden 2017 har stået i spidsen for. Projektet er støttet af Innovationsfonden og af projektpartnerne, der udover VIVE tæller Professionshøjskolen Absalon, Syddansk Universitet, Svendborg Kommune og plejecentret Skovhuset i Hillerød Kommune.

Inspiration til nutidens beslutningstagere

Som afslutning på det treårige forskningsprojekt udgiver VIVE nu et inspirationskatalog, der skitserer 12 fremtidsscenarier for fremtidens ældre og samfundet omkring dem.

Scenarierne er opdelt i tre temaer: Udviklingen i ældres helbred og i vores opfattelse af livets sidste tredjedel, teknologiens fremtidige rolle, og endelig de økonomiske rammer for fremtidens velfærdssamfund. Scenarierne er ikke ment som bud på en fastlagt fremtid, men skal snarere tjene til inspiration og eftertanke, fortæller seniorforsker og projektleder Anu Siren:

“Ved at arbejde med fremtidsscenarier tydeliggør vi de mange faktorer, der kan påvirke fremtidens ældre og de rammer og vilkår, de vil få – og viser dermed, at en positiv udvikling på dette område ikke kommer af sig selv. Det er nu, sporene lægges til fremtidens ældreservice, og vi håber, at scenarierne kan inspirere beslutningstagere og fagfolk i det arbejde.”

En sund alderdom?

De fire første scenarier har fremtidens sene voksenliv som fælles tema. I takt med, at der bliver flere ældre – bl.a. fordi vi lever længere og sundere end tidligere generationer – ændrer vores opfattelse af alderdommen sig nemlig også, men i hvilken retning? Svaret på det spørgsmål afhænger bl.a. af, om den positive udvikling i ældre helbred vil fortsætte fremover, fortæller Anu Siren:

“MATURE-projektets resultater tyder på, at selvom ældres helbred samlet set er blevet meget bedre siden 1980’erne, så har udviklingen stort set stået stille de seneste 10-15 år. Så det er muligt, at vi har set toppen af den bølge og ikke længere kan regne med, at hver generation af ældre vil være sundere end den foregående. Desuden ser vi allerede nu tegn på en stigende polarisering, hvor nogle ældre er meget aktive og udgør en ressource langt op i årene, fx fordi de arbejder frivilligt og hjælper deres voksne børn i hverdagen, mens andre mere udsatte grupper kan have en svær hverdag og typisk døjer med mange sygdomme.”

Temaets fire scenarier har overskrifterne “Alder er bare et tal”, ” Du skal selv holde dig i gang”, “Mod nye horisonter” og “Ældrebyrden kommer”,

Velfærdsservice 2.0 eller Big Brother?

De næste fire scenarier har teknologiens rolle som fælles tema. I en tid med øget pres på velfærdssystemet er der knyttet mange forhåbninger til den rolle, teknologien kan spille i velfærdsservicen. Men kan teknologien leve op til forventningerne, og vil borgere og fagfolk have tillid til de løsninger, der tilbydes?

MATURE-projektet har udforsket disse spørgsmål ved at afprøve tre teknologiske innovationer, der på forskellige måder kan støtte ældre i hverdagen: Et digitalt kommunikationsværktøj, der kan bruges af ældre med KOL til at holde kontakt og udveksle viden, en algoritmeløsning til at forebygge akutte indlæggelser blandt hjemmehjælpsmodtagere, og endelig brug af velfærdsteknologi i et plejecenter.

“De tre delprojekter spænder ret bredt, men en fælles erfaring fra dem er, at konteksten er helt afgørende. Teknologiske løsninger er ikke “one size fits all”, men bliver altid brugt i en bestemt sammenhæng, som man skal tage højde for i implementeringen – både når det gælder brugernes behov og fagfolkenes praksis”, pointerer Anu Siren.

Temaets fire scenarier har overskrifterne “Velfærdsservice 2.0”, “Den uberettigede teknologioptimisme”, “Big Brother ser dig” og “Et mislykket projekt”.

Velfærdssamfundet under pres

De sidste fire temaer har fremtidens velfærdssamfund som fælles overskrift. At den demografiske udvikling sætter velfærdssystemet under massivt pres, er næppe nogen nyhed, men hvordan vil systemet og civilsamfundet reagere på det pres? Svaret på det spørgsmål afhænger bl.a. af den rolle, familien fremover vil spille i plejen og støtten til de ældste, fortæller Anu Siren:

“MATURE-projektets analyser viser – måske ikke overraskende – at familien spiller en helt central rolle i ældres liv, og at ældre uden partner og børn allerede nu er langt dårligere stillet end dem, der fx kan trække på voksne børn i hverdagen. Den forskel kan måske tænkes at blive større i takt med, at kriterierne for fx hjemmehjælp strammes. Civilsamfundet i form af bl.a. frivillige organisationer kan komme til at spille en større rolle, og vi vil formodentlig også se fremkomsten af flere private forsikringsordninger, hvor ældre med ressourcer kan tilkøbe hjælp i hverdagen.”

Temaets fire scenarier har overskrifterne “Velfærdssamfundet modstår presset”, “Den forsikrede alderdom”, “Hinsides samskabelse” og “Familien må træde til”.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer