Der er feriestemning over Danmark, og på Fredericia AVISEN har vi sendt tre mand afsted på ferie. Alt imens de er på ferie er Sportsredaktøren og den Politiske Redaktør tilbage sammen med Redaktionshunden Alba.

Alba er noget af et dyr, en stor Berner Sennen, men selvom hun er stor er hun både lydig og trofast. Alle steder Sportsredaktøren bevæger sig, der følger Alba ved hans side.

Mandag er lig med arbejde, så lidt over syv var der morgentur med redaktionshunden, der blev hentet hos den ferierende chefredaktør. Man får altid en god velkomst når man besøger Alba, der gladeligt vifter rundt med halen og gerne vil klappes.

“Lad være med at piske mig”, lyder det fra Sportsredaktøren, da Alba logrede op af hans ben.

Derfra gik turen ind i bilen, denne gang er Fredericia AVISENS Toyota skiftet ud med en Kia Picanto, en bil som Alba også kun lige kan være i. Målet var sat – vi skulle forbi Byens Brød i Sjællandsgade efter rugbrød til den sultne Sportsredaktør og Alba.

Dernæst gik turen til kontoret, Alba kender vejen ind til kontoret, hvor hun flot stod og ventede til der blev åbnet. Kort efter gik døren op igen, det var Albas bedste ven, Sportsredaktøren, der kom ind – og straks lagde Alba sig ved hans fødder.

Efter et par timer var det tid til en gåtur, Sportsredaktøren tog Alba med hjem til chefredaktøren for at hente Fredericia AVISENs bil og drage ind mod centrum.

Vi mødtes ved Kurts Kaffebar, inden turen gik mod Ti Trin Ned, der netop har fået hængt deres nye Michelin-skilt op ved døren – og det skulle Alba selvfølgelig se!

Frokost skal der til, Sportsredaktøren blev ikke mæt til morgenmaden, så vi slog os ned på Urbania Streetfood, hvor menuen var flæskestegssandwich og Sport Cola, Alba måtte dog nøjes med rester af flæskesteg og vand.

Et besøg hos Boghandleren var på programmet, så Alba måtte tage plads på en bænk sammen med Sportsredaktøren, inden turen igen gik mod Kurts Kaffebar, hvor den ellers ferierende kulturredaktør legede hundepasser for en time.

Albas dag på arbejdet var slut, så hun kunne komme hjem og få en velfortjent lur, inden aftengåturen venter.

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=249&TicketCategoryId=845d