Tre sangtalenter dystede om førstepladsen i efterårets udgave af ‘Voice – junior’, som blev afgjort i live-finalen lørdag aften, hvor det var seerne, der afgjorde, hvem som skulle være vinder af ‘Voice – junior’.

Det blev den 14-årige Aland Mustafa fra Fredericia, som til daglig er skoleelev i 8. a på Ullerup Bæk Skolens afdeling på Nørre Allé i Fredericia, som løb med sejren.

Aland Mustafa fik ellers kamp til stregen af sine to veloplagte medfinalister, 13-årige Sophie og 12-årige Isabella, men med et forrygende version af John Legend-balladen ”All of Me”, var seerne ikke i tvivl – Aland var den sikre vinder.
( Foto: TV 2 / DANMARK © )