Midt i al virakken om corona og kapaciteten på vores hospitaler fik vi herhjemme brug for akut hjælp til mindstesønnen på 9 måneder.

Det lykkes den lille at få noget galt i halsen så hans luftveje blev fuldstændig blokeret. Vi var ude i haven og knægten fik et blad eller en lille pind stoppet ind i munden mens han kravlede rundt på græsplanen, vi fik straks vendt ham rundt og klappet ham på ryggen og det lykkes os at få ham til at kaste op, han fik lidt luft, men bestemt ikke nok, og han blev helt blårød i hovedet og slatten, vi ringede 112 med det samme.

Omstillingen svarede prompte og efter en kort beskrivelse blev vi stillet om til en sygeplejeske alt i mens der var aktiveret en ambulance. Sygeplejersken fik også en kort beskrivelse af situationen og kom med et par gode råd, heldigvis har vi begge førstehjælpskursus, og skæbnen vil, at jeg også er sygeplejer og har været plejer for en dreng med muskelsvind, der brugte respirator i mine unge dage, så vi havde gjort, hvad vi kunne.

Vi bor vel 6-7 km fra ambulancestationen og imponerende nok var ambulancen her inden for en 5-6 minutter, 3-4 minutter efter ambulancen kom lægebilen. Med andre ord indenfor 7-10 minutter var han tilset af både redder og akutlæge.

Mor sad med inde i ambulancen imens at der blevet hjulpet med at frigøre luftvejene, far sled fliserne op foran ambulancen i en slags gakket gangart ala John Cleese fra Monty Python.

Efter ca. 10 minutter blev det besluttet, at han skulle til Kolding Sygehus og tjekkes, der var kommet hul igennem, men stadig ikke helt som det skulle være. Mor kørte med i ambulancen og far blev tilbage og så efter de andre børn, det skal hertil siges, at vi har 13 børn tilsammen i alderen fra 9 måneder til 22 år og pt. er der 7 børn på matriklen.

Jeg havde telefon kontakt med mor hele tiden og fulgte derfor med på sidelinjen. 

Ambulancen ankom til Kolding, og inden for 1-2 minutter var Rune, som den bette hedder, tilset af ikke mindre end fire læger og andet sygehuspersonale. Det var i ambulancen lykkes at få de sidste rester af det der havde sat sig fast ud af svælget og efter at have taget sig grundigt af Rune og sikret sig, at alt var i orden blev han sendt hjem med en åben indlæggelse, hvis der nu skulle opstå noget uventet.

Børneafdelingen var næsten tom fik jeg fortalt, da jeg hentede dem på sygehuset.

Det mindede i øvrigt lidt om en katastrofefilm at køre op til Kolding sygehus, udenfor var der opstillet store telte, biler blev screenet og der var en del hjemmeværnsfolk med masker, der var opsat store skilte med forskellige farver og numre på.

Det var lidt skræmmende, men samtidigt meget betryggende at se, hvordan vores sygehusvæsen gør klar til coronaramte patienter samtidig med; at de er bevidste om at de almindelige nødstilfælde og sygdomme stadig kan håndteres til UG.

Rune har det godt igen.

Jeg må sige en dybfølt tak til alle jer der arbejder i sundhedssektoren, I er bare for seje og I gør det fantastisk.

Frank

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer