Aktive Fødder i Fredericia er en årlig begivenhed og i år havde cirka 400 fundet vej til startområdet ved Fredericia banegård.

Der var indskrivning ved Vasegårdens Klinik, hvor personalet stod sammen med Holst Sko klar til udlevering af poser med vand, frugt og andre lækkerier.

På Banegårdspladsen blev der budt velkommen af Formanden for Sundhedsudvalget Susanne Eilersen (O).

” Tak for invitationen endnu en gang til denne gåtur med Aktive fødder. Det er rigtig godt at se jer alle sammen. Som formand for Sundhedsudvalget glæder jeg mig over at vi er aktive sammen. Vi har nemlig i sundhedsudvalget valgt at sætte ekstra fokus på fysisk aktivitet og bevægelse her i den kommende periode,” sagde hun til de fremmødte.

Af Sundhedsprofilen fremgår det, at alt for mange af os fredericianere bevæger os for lidt, og det har betydning for folkesundheden i hele Fredericia.

Næsten 32 % af os opfylder ikke WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.”

Bedre endnu vi er aktive sammen

Susanne Eilersen fortsatte med et andet aktuelt emne, nemlig ensomhed. Det med at være sammen med andre i fællesskaber er nemlig ikke en selvfølgelig.

”Der er alt for mange af os fredericianere, der ofte er uønsket alene –  omkring 3000 mennesker alene her i Fredericia Kommune.mSå når vi skal ud og bevæge os og aktivere vores fødder, så kan vi jo tage en med på vejen.

Tale ved formanden for sundhedsudvalget Susanne Eilersen Dansk Folkeparti

Et langt og sundt liv er i høj grad også afhængig af at man har nogle at dele sine oplevelser med.”

Susanne Eilersen fulgte sin egen opfordring med, at hver deltager skulle tage én med på turen.

Partifællen Inger Nielsen var inviteret med på turen og hun var med for første gang. Fredericia AVISEN spurgte Inger Nielsen om hun havde fået armen vredet om.

”Nej,” siger hun grinende. Jeg og min mand går meget i forvejen. Vi har lige været på Fanø og der gået alle naturstyrelsens ture og dem vi selv fandt på.”

Begge to har da også snøret kondiskoene.

Aktive byrådsfødder.

Foreningen Fodslaw havde planlagt den smukke tur og i vejret viste sig fra den smukkeste side.

Turen har plads til alle slags fødder også hvis du har brug for hjælpefødder.

Ved Østerstrand var der forplejning og her kunne vælges en kortere rute, hvis der var behov for det. Byrådsfødderne tog den lange rute.

Byens Brød og Føtex stod for forfriskninger, så resten af turen kunne gennemføres i eget tempo.

Aktive fødder holder pause ved Østerstrand

Også de to byrådsmedlemmer Susanne Eilersen og Inger Nielsen nød solen siddende på badebroen

Efter en kort pause travede mange aktive fødder videre op gennem Kastellet, ned til JB Nielsen Plads og videre op til Holst Sko i Danmarksgade.

Her kunne trætte ømme fødder for vejledning om, hvordan jeg best holder mine fødder – også aktive.

Fredericia AVISEN spurgte de to byrådsmedlemmer, om hvad de syntes om turen.

De var enige om, at Fodslaw havde lagt den smukkeste tur omkring Volden, Østerstrand og op gennem byen.

Der var lagt mange kræfter bag arrangementet og uden støtte fra Vasegårdens Klinikker, Holst Sko, Byens brød, Føtex, Viking, Storms Grafiske, Elbobladet og Fredericia kommune samt Fodslaw ville det ikke være gratis, men det var gratis at deltage.

Mød op næste år og tag én med – så er vi mange aktive fødder og en god begyndelse til motion og samvær opstår.