Agon Mucolli skiftede i sidste uge til FC Fredericia. Det lå ikke i hans karriereplan for et par år siden, men efter omstændighederne glæder han sig over at være tilbage i hjembyen.

20-årig Agon er tilbage hvor det hele begyndte. Agon Mucolli er født og opvokset i Fredericia, hvor han spillede hos Fredericia fF indtil han som U14-spiller blev hentet til Vejle.

Det hele startede lovende, og Agon slog igennem på Vejles 1. divisionsmandskab, men grundet kontroverser med cheftræneren Adolfo Sormani blev han sat af holdet.

I janaur blev Agons kontrakt med Vejle ophævet, og i sidste uge nåede han til enighed med FC Fredericia, hvor han allerede fik debut i træningskampen mod Dalum.

Fredericia AVISEN mødtes efter et træningspas på kunstgræsbanen i KFUM-Parken med Agon Mucolli.

“Det er virkelig dejligt at komme til at spille igen, det er noget tid siden sidst,” indleder Agon og kommer ind på træningskampen mod Dalum:

“Det var godt, jeg er overrasket over, hvor godt det gik i de første 45 minutter jeg har fået i lang tid.”

Inden Agon skrev under med FC Fredericia prøvede han sig af i flere andre klubber, men det blev ikke til noget. Nu glæder han sig over at have styr på fremtiden.

“Det er dejligt endelig at have tyr på det, det er forløsning og nu skal jeg bare komme tilbage på sporet igen,” siger Agon og kommer ind på om, der var andre klubber inde i biledet:

“Der har været lidt i udlandet, men det havde jeg ikke lyst til. I Danmark var der ikke nogen klubber, der var konkrete, og da FC Fredericia så kom med et kontraktudspil slog jeg til.”

Hvordan ser du din rolle på FC Fredericias hold?

“Til at starte med skal jeg kæmpe mig på holdet, og derefter handler det om at gribe chancen, når jeg får den,” forklarer Agon.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Agon kommer oprindelig fra Fredericia, og han glæder sig derfor over at trække den røde FC Fredericia-trøje over hovedet, selvom det ikke var den oprindelige plan.

“Da jeg var 18 år og det gik godt havde jeg ikke regnet med det, men når det nu er gået som det er, er det rigtig dejligt at de tager mod mig. Det er også dejligt og lidt specielt at komme tilbage, hvor jeg oprindeligt kommer fra,” fortæller Agon.

FC Fredericia ligger inden turneringsstarten på tredjepladsen, og Agon ser muligheder i at bevare den placering, der giver adgang til oprykningskampe.

“Jeg synes vores chancer for at blive på tredjepladsen er gode, hvis vi får en god start. Starter vi ud med at slå HB Køge ser det godt ud, men omvendt set kan det blive svært med et nederlag, så det afhænger meget af starten,” udtaler Agon Mucolli.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her