Politiet blev i nat klokken 03.12 tilkaldt til Zwei Grosse Bier Bar i Prinsessegade, da de havde en gæst på stedet, der havde en noget aggressiv adfærd. Det gik både ud over gæsterne, dørmændene på Zwei Grosse Bier Bar og til slut politiet, da de ankom til stedet.

– Derfor blev den 39-årige mand fra Fredericia anholdt og sat til afkøling i detentionen. Han er blevet sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.