Det har længe været et stort problem for mange danske virksomheder og kommuner, at der er forgået overvågning af EU-borgere gennem især cloud-løsninger og andre tjenester, hvor data sendes ud af Europa og til USA. Afsløringerne af et omfattende overvågningssystem blandt andet via whistlebloweren Edward Snowden, sendte de allerstørste teknologivirksomheder til tælling, for USA er hjemsted for blandt andet Microsoft, Facebook og Google.

Når brugerne opbevarer deres data i skyen sker det reelt uden, at de kan kontrollere, hvor disse data ender. Det gælder også for Danmark, hvor det offentlige også har implementeret IT-løsninger, der er baseret på eksempelvis Microsoft eller Google. EU har forsøgt at koncentrere indsatsen om at skabe ny lovgivning, der skal sikre de europæiske forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder. Men de amerikanske teknologikoncerner er markedsførende, og derfor er det ikke et lovgivningsområde uden problemer.

Den nye samarbejdsaftale er endnu ikke realiseret, men Det Hvide Hus har meddelt, hvorledes aftalen skal sikre nye sikringsmekanismer til beskyttelse af de europæiske lande:

”This Framework will reestablish an important legal mechanism for transfers of EU personal data to the United States. The United States has committed to implement new safeguards to ensure that signals intelligence activities are necessary and proportionate in the pursuit of defined national security objectives, which will ensure the privacy of EU personal data and to create a new mechanism for EU individuals to seek redress if they believe they are unlawfully targeted by signals intelligence activities. This deal in principle reflects the strength of the enduring U.S.-EU relationship, as we continue to deepen our partnership based on our shared democratic values”.

De demokratiske idealer, der får plads i teksten, forsøger at adressere bekymringen for borgernes privatliv, databeskyttelse og lovgivning. Men amerikanerne fastholder en åbning overfor, at de kan overvåge data, når det er nødvendigt for at fremme USA’s nationale sikkerhed:

”Signals intelligence collection may be undertaken only where necessary to advance legitimate national security objectives, and must not disproportionately impact the protection of individual privacy and civil liberties”.

Hvordan man i praksis vil kontrollere om de amerikanske myndigheder overholder aftalen med EU-landene, oplyses der ikke. Kritikken mod USA har hovedsageligt handlet om den systematisk indsamling og opbevaring af data, der har givet amerikanerne et omfattende spionsystem, blandt andet med hjælp fra Danmark. Alt fra sms, e-mails, sociale medier og cloud-løsninger har kunnet gennemtrawles af amerikanerne. Men der lægges op til, at virksomhederne bag teknologierne, skal overholde den nye aftale, og der skal etableres et klagesystem:

”Participating companies and organizations that take advantage of the Framework to legally protect data flows will continue to be required to adhere to the Privacy Shield Principles, including the requirement to self-certify their adherence to the Principles through the U.S. Department of Commerce. EU individuals will continue to have access to multiple avenues of recourse to resolve complaints about participating organizations, including through alternative dispute resolution and binding arbitration”.

Alle detaljerne for den nye samarbejdsaftale skal nu udarbejdes mellem Europa og USA. For teknologivirksomhederne vil aftalen kunne betyde store økonomiske muligheder, for væksten i branchen bremses af landenes bekymring for USA’s overvågning, hvorfor tilliden til systemerne er blevet alvorligt svækket. Samtidig arbejder både USA og EU på at begrænse og skaffe kontrol over de sociale medier, hvor de toneangivende politikere på begge kontinenter ønsker at indføre censur. Her drejer det sig især om påståede skadelige virkninger af anvendelsen af sociale medier, men også streamingtjenesternes uhæmmende vækst ønsker man at begrænse med særbeskatning og regulering.

Der er endnu ikke nogen offentlige reaktioner fra Facebook, Google, Microsoft, Apple eller Amazon. Det forventes, at alle disse virksomheder vil forsøge at modgå den politiske udvikling, og man har allerede på flere områder indført selvjustits med forsøg på at genskabe tillid til tjenesterne. Det er dog især de europæiske forbrugeraktivister, der har presset på for at få ændret metoderne og skabt grundlæggende rettigheder til forbrugerne. Men med en aftale mellem USA og Europa vil denne udvikling i retning af borgerrettigheder sandsynligvis blive svækket. For når først man er enige om spillereglerne for dataudveksling, vil det være særdeles vanskeligt at ændre på dette.

Mange data udveksles dagligt mellem den enkelte brugere og de store tjenester. Og både virksomheder og den offentlige IT-struktur er blevet afhængige af denne teknologiske platform, hvor data sendes over netværk til centrale datacentre. Det betyder i praksis, at forbrugeren er nødt til at stole på, at virksomhederne bag tjenesterne varetager deres interesser forsvarligt. Med aftalen mellem USA og Europa kommer der en mere formel, transatlantisk lovgivning omkring forpligtigelserne, samtidig med at de underliggende spilleregler bliver fastlagt. Aftalen kan derfor være et væsentligt skridt i retning af nye tider for informationssamfundet.