300.000 kroner bruges på at skabe mere lys i tunnellerne i Korskærparken. “Toppen af isbjerget”, lød reaktionen fra den konservative Søren Stampe, der bakkes op af Inger Nielsen fra Dansk Folkeparti. Henning Hartmeyer fra Foreningen Korskær beretter om en stor tryghed. Men er det også tilfældet?, spørger Søren Grøn Stampe i dette interview.

Det er denne artikel der har skabt en større debat i det politiske Fredericia. Den konservative Søren Grøn Stampe stillede spørgsmålstegn ved omfanget af de udfordringer der er i Korskærparken. “Toppen af isbjerget bliver fjernet, hvad med resten?”, lød det spørgende fra Stampe. Det fik Henning Hartmeyer, bestyrelsesmedlem i Foreningen Korskær til tasterne, hvilket resulterede i et læserbrev med titlen “I Korskærparken er vi ikke utrygge, Søren Grøn”. Dansk Folkepartis Inger Nielsen bakker op om Stampes undren, men hvad er egentlig tingenes tilstand?

Føler du dig tryg i Korskærparken?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

“Jeg synes det er helt fantastisk, at vi nu får en åben og ærlig snak om et område man på den ene eller anden måde har en holdning til. Det kommer til at styrke Fredericia, at vi nu taler om noget man tidligere har skubbet til siden. Så er jeg meget taknemmelig over, at en dygtig politiker som Inger Nielsen er ude og bakke os op i ønsket om mere videoovervågning”, fortæller Søren Grøn Stampe.

“Jeg har personligt modtaget mange henvendelser omkring mit læserbrev om Korskærparken. De fleste der har henvendt sig privat ytrer, at de er glade for at vi endelig får talt om den problemstilling som de fleste ser der er. Jeg skal heller ikke være bleg for at sige, at nogle er stærke modstandere af det jeg siger. Det vigtigste er at vi får skabt en debat, så vi sikrer den bedst mulige fremtid for borgerne i Fredericia”, fortsætter han.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer