Torsdag blev det offentliggjort, at Andreas Oggesen forlader FC Fredericia til fordel for Silkeborg, når hans kontrakt udløber til sommer. Dels har Silkeborg forudsætninger for at spille i Superligaen, og dels er Silkeborg i en helt anden liga økonomisk end FC Fredericia.

Andreas Oggesen har været været en trofast soldat i FC Fredericia siden sommeren 2016, hvor han kom til som en ung spiller fra SønderjyskE. Inden da havde han i den sæson, hvor han havde spillet mest, spillet 977 minutter fordelt over 20 kampe. Til sammenligning spillede Oggesen i sin første sæson i FC Fredericia 2387 minutter fordelt over 31 kampe. 

Siden har Oggesen slået sig fast som en af nøglefigurerne i FC Fredericia, og især under Jonas Dal spillede Oggesen en markant rolle, hvor han var en af de mest sikre spillere på holdkortet. Til træning kunne man også se, at Oggesen var en af dem, der kom med inputs til holdkammeraterne og Dal, og det er derfor ikke hvilken som helst spiller, der forlader FC Fredericia. Med gode præstationer har Oggesen gjort sig interessant for andre klubber, ligesom det tidligere har været tilfældet med eksempelvis Christian Sørensen og Jacob Buus i de seneste par sæsoner. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Fælles for Oggesen, Sørensen og Buus er, at de ikke har givet en transferindtægt til FC Fredericia. Det er en synd og skam i en case om en spiller, der har udviklet sig godt i klubben, men hvis man fjerner det aspekt, viser det, at FC Fredericia gang på gang formår at udvikle spillere til at gøre dem attraktive overfor højere rangerende klubber, og det er det, der gør, at klubben igen kan tiltrække den type spillere. Et godt eksempel på det er unge Alexander Jensen, der i sommer kom til FC Fredericia, da han var blevet i overskud i Vejle, men som man fra start kan se har potentiale til at blive en profil.

Et kig ned over det seneste tilgængelige regnskab i 1. divisionsklubberne viser, at selvom FC Fredericia kører med et fuldtidssetup, så er klubben ikke højt oppe i fødekæden, når det kommer til lønningsniveauet, og når en klub som Silkeborg, der realistisk set har større chancer for at rykke op, vil have Oggesen, så viser det noget om FC Fredericias plads i fødekæden.

Oversigt over 1. divisionsklubbernes personaleomkostninger (som spillere hører ind under) i det seneste tilgængelige regnskab:

Klub:Personaleomkostninger:
Esbjerg fB:43.720.000 kr.
Silkeborg IF:30.000.085 kr.
Hobro IK:20.932.000 kr.
Fremad Amager:18.759.000 kr.
Viborg FF:18.619.377 kr.
FC Helsingør:17.000.011 kr.
Vendsyssel FF:16.396.000 kr.
HB Køge:11.616.000 kr.
FC Fredericia:9.875.000 kr.
Hvidovre IF:6.124.000 kr.
Kolding IF:5.540.000 kr.
Skive IK:4.684.000 kr.

I denne sæson er FC Helsingør nyoprykker til 1. division, men de er ikke hvilken som helst oprykker. Med amerikanske ejere i ryggen er de kommet for at slå sig fast, og på sigt vil de op at spille i Superligaen, og det kan man også se med de lønomkostninger, som klubben har. En anden klub, der er på udenlandske hænder, er Fremad Amager, og de har adgang til et spillermarked som FC Fredericia slet ikke har. Dels har de et lønniveau, der gør, at de kan have Kasper Fisker i truppen, og dels ejer Amagers ejerkreds flere andre klubber, og det er det, der har åbnet op for, at klubben kan have eksempelvis den 20-årig ghaneser Emmanuel Toku, der på rygtebørsen sættes i forbindelse med FC Nordsjælland og er på blokken i udenlandske klubber.

https://www.vinmedmere.dk/

At FC Fredericia alligevel ligger over sådanne klubber i tabellen er en cadeau til den sportslige ledelse, der har fået lavet en sund kultur i FC Fredericia, hvor der er et godt træningsmiljø og der er styr på tingene. Det er noget spillerne i truppen værdsætter, og det bliver belønnet, når man skal sende spillere som Andreas Oggesen videre i karrieren, og så længe FC Fredericias budget ikke er større, er det klubbens lod, at man skal kunne hjælpe spillere videre til noget større.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer