Forside Fredericia Afandi er blevet godt modtaget i Fredericia

Afandi er blevet godt modtaget i Fredericia

DEL
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var med på åbningsdagen i april, da Danmarksgade fik den mest autentiske shawarmabar, byen har set. Nu er der gået lidt over et halvt år, og vi tager en snak med Fadel Kadem om tiden, der er gået.

Vi er kommet før åbningstiden og bag disken står Fadel Kadem. Han er ved at gøre kød klar til de mange varianter, der serveres, lavet på grillkul, hos Afandi.

Fadel Kadem er glad for modtagelsen, de har fået i Fredericia, “Det har været helt fantastisk, vores kunder har taget imod os med åbne arme, flere af vores kunder har ønsket, at vi har mere plads, så de kan tage hele familien med. Folk er meget tilfredse med vores mad, de siger kort sagt, at det smager meget godt”.

Flot håndskrift på den traditionelle fez. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Specielt Afandis falafel er noget af en kundefavorit for dem, der ønsker et alternativ til kød. For falafelelskere er der stor forskel på de forskellige varianter fra de mellemøstlige lande.

Hvor stammer opskriften på Afandis falafel fra?

“Vores falafel er meget populær, jeg laver den selv.  Dengang jeg var 17 år, startede jeg en falafelbutik i Irak, hvor jeg kommer fra. Det var den bedste falafel i byen. Det er den, som jeg har taget med hertil, fortæller Fadel, som i 26 år har haft den bedste falafel.

Krydderierne hos Afandi

Alle råvarerne er friske og Fadel sætter en stor ære i at præsentere maden med mange smagsvarianter.

“Det kan godt ske, at man synes, der er meget på tallerkenen, men skal smage de forskellige hjemlavede ting jeg har. Icebergsalat, tabbouleh, hummus, tzatziki, haydari, syltet chili, syltet agurk, syltede grønsager, bulgur og ris”, ingredienserne kommer som en talestrøm Fadel kender sin retter.

Shawarma over grillkul

Kødet bliver lavet på grillkul og der er både kalve- og kyllingespyd, der er lam og så en saftig grillkylling. Der er også burger og pita på menuen, så der er noget for enhver smag hos Afandi

Passionen til at lave mad har altid været der og Fadel er næsten udlært kok på Hansenberg i Kolding.

“Det har været inde i mit hoved, fra jeg var helt lille, at jeg skulle lave mad, jeg elsker at lave mad. Jeg har en regel i mit liv, at når man laver noget, så skal det være ordenligt, ellers skal man ikke lave det”, siger Fadel.

Fadel er 43 år gammel og er bosat i Middelfart, men er glad for at bruge mest af sin tid i Fredericia og restauranten Afandi i Danmarksgade 27b.

skal køre indtil 6.december
Annonce