Forside Erhverv AB COOL åbner afdeling i Fredericia

AB COOL åbner afdeling i Fredericia

DEL
Foto: AB COOL

Pr. 1. november 2017 har AB Cool etableret en ny afdeling i Fredericia.

Afdelingen er etableret i Fredericia. Søren Bonderup har etableret selskabet AB Cool Fredericia ApS sammen med Lars Mørcke.

AB Cool Fredericia ApS er en del af AB Cool A/S.

AB Cool A/S er en familieejet virksomhed, som drives dygtigt af anden generation, nemlig Søren Bonderup.

”Vi har længe ønsket at etablere en afdeling i trekantområdet. Vi vil herved få nemmere ved at servicere vore kunder i hele landet. Samtidig har det været et ønske at gå ind i forretningsområdet for store varmepumper, til industrien og fjernvarmeområdet. I den forbindelse ligger samarbejdet med Lars Mørcke ligefor. Lars har stor erfaring inden for energirenoveringer, herunder projektering og salg af store varmepumpeanlæg, ventilation, solceller, varmegenvinding mv. Vi kender Lars gennem flere års samarbejde, og vi supplere hinanden godt med forskellige kompetencer”, udtaler Søren Bonderup.

AB Cool A/S, er specialister i alle køletekniske installationer. De har således gennem årene udviklet mange gode løsninger på specialopgaver for kunder i hele landet. I forbindelse med ønsket om fortsat fremgang og øget vækst, har man besluttet sig for at etablere en afdeling, som rent geografisk skal være centralt placeret i dk. At placeringen er blevet i Fredericia, i midten af trekantsområdet er ingen tilfældighed. Med base i Fredericia kan vi nå hele Danmark inden for kort tid, udtaler Søren Bonderup. AB Cool A/S har i forvejen afdelinger i Aalborg og Herlev.

AB Cool kan tilbyde alle former for indeklimaløsninger, herunder klimaanlæg (køl/varme), ventilation, varmepumper mv.

Vi kan hjælpe vores kunder fra ide’, henover rådgivning, projektering, installation, opstart og indregulering. Herefter kan vi tilbyde at servicere og holde øje med driften af de enkelte anlæg. Vi hjælper gerne med indhentning af tilskud til energioptimeringer, ligesom vi efterfølgende gerne påviser at de lovede besparelser holder.

Ud over indeklimaløsninger vil vi kunne tilbyde en bred pallette af løsninger. Bl.a. Køleanlæg til industrien, varmepumper, herunder store varmepumpeanlæg, til erhverv og industri, samt varmegenvindingsanlæg mv.

Vi kommer gerne ud til vores kunder og ser på mulighederne for en samlet energirigtig løsning. Vi samarbejder tæt med uvildige rådgivere om løsningsforslag, hvis man ønsker dette.

Vi levere klima/køleanlæg samt varmepumper fra de bedste leverandører på markedet.

Lars Mørcke er ansat som administrerende direktør i AB Cool Fredericia ApS.

DEL