Fredericia Løbeklub og ToBeSeen afholder i samarbejde med Børneulykkefonden et motionsløb på Årets Refleksdag torsdag d. 24. oktober.

Årets refleksdag har til formål at sætte fokus på synlighed i trafikken og brug af reflekser i den mørke tid. Det er et motionsløb, så alle er velkomne og det er gratis.

Man kan enten gå eller løbe. Der opfordres til, at alle deltagere har reflekser på, enten i form af vest eller andre reflekser. Det er også tilladt at tage en lommelygte med så man kan lyse andre løbere op.

Starttid er klokken 18:00, og start og mål vil være ved Fredericia Løbeklubs klublokale ved Monjasa Park.

Ruten vil være på 2,5 km i området omkring Fredericia Idrætscenter og Madsby Legepark. 

I forbindelse med løbet har MENY sponsoreret drikkevarer og frugt.

Tilmelding sker via tobeseen@outlook.dk eller sms til 26 11 09 10.

http://bit.ly/rosalecture