Forside Kolding Årets kvindeevent i Kolding med 4 power kvinder!

Årets kvindeevent i Kolding med 4 power kvinder!

DEL
Foto: PR Mascha Vang

Kvinde er kvinde nærmest. Sådan lyder budskabet fra 4 glasloftsmadrende power kvinder ved årets kvindeevent i Kolding. Blogger og TV-ikon Mascha Vang, iværksætter og erhvervskvinde Tina Søgaard samt ministrene Inger Støjberg og Eva Kjer Hansen udfordrer og inspirerer, mens god mad og goodiebags fuldender de uformelle rammer.

Torsdag, den 25. april kl. 19-22, kan man få en helt unik oplevelse i IBC Innovationsfabrikken i Kolding. Her fortæller 4 kendte power kvinder, om kvinderne bag succesen og om hvad der rører sig i deres liv. Det bliver en hudløs ærlig fortælling om livet som bloggere, iværksættere, erhvervskvinder, mødre, ministre og om at gå efter bolden hver gang.

Den spændende aften er arrangeret af Eva Kjer Hansen, som er hele Danmarks fiskeri- og ligestillingsminister samt minister for nordisk samarbejde. Eva Kjer Hansen vil være aftenens værtinde.

Mascha Vang er et ikon af tiden. Hun fortæller om det, at være blogger, forretningskvinde, mor og om sit nye liv i Kolding. Tina Søgaard fortæller om at være iværksætter, forretningskvinde og det at starte op helt fra bunden af. Inger Støjberg er en stille pige fra Sallingsund, som pludselig stod som integrationsminister med hundredvis af flygtninge på motorvejen. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har mistet tålmodigheden og vil have flere kvinder i bestyrelser landet over.

Det bliver 4 spændende fortællinger og helt unik aften. De 4 kvinder holder en halv times indlæg hver og i pausen vil der være et hyggeligt bankospil med meget fine præmier samt lidt lækkert til ganen. Alle deltagere får en goodiebag fyldt op med sæbe, chokolade, Jolly Cola, gavekort og andre spændende ting.

Billetterne koster kun kr. 199 og kan bestilles hos Dorthe Kildal Johannsen fra ShoppingBAZAR, som er medarrangør af eventen på mail@shopping-bazar.dk. Der vil være et begrænset antal billetter.

https://fredericia.nemtilmeld.dk/38/
DEL