Forside Erhverv Årets fæstningsdreng er fundet

Årets fæstningsdreng er fundet

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Klokken 11.11 blev EventCs Ulrich Nicolaisen udråbt som årets fredericianer af Frederik Den Tredjes Laug, der iført deres paradedragter, horn, trommer og en stor lagkage med EventCs-logo på marcherede mod Landsoldatspladsen i Fredericia. 

Det var en stolt Ulrich Nicolaisen, som Fredericia AVISEN talte med:

“Jeg har prøvet mange ting i mit liv, men det her er stort. Vi har lige overstået et kæmpe arrangement til Rock Under Broen, som jeg synes forløb godt, men nu ryster jeg sgu. Det er en stor ære at få sådan en pris. Jeg er ydmyg og stolt. Jeg må indrømme, at jeg havde ikke regnet med at få prisen. Det er sindssygt,” siger Ulrich Nicolaisen.

Ulrich Nicolaisen sammen med erhvervsmanden Peter Fløe Nielsen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Med prisen følger både en kage, hædersmedalje og titlen det kommende år.

Michael Kristensen fra Frederik Den Tredjes Laug roste i sin tale Ulrich Nicolaisen for at sætte Fredericia på Danmarkskortet og være ligeglad med janteloven, og fortalte, at Ulrich har gjort sig positiv bemærket i en særlig grad med sit evige gode humør, skabt et stærkt brand i EventC sammen med gode frivillige folk, hvilket giver genlyd i hele Danmark.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Kl.11.11 blev prisen overrakt og Ulrich Nicolaisen blev en af drengene, som årets Fæstningsdreng.

Mange kender også Ulrich Nicolaisen fra sin tid i HC Sport / Intersport i Danmarksgade, reklame- og profilvirksomheden Momenti, samt tiden som bestyrelsesmedlem i Fredericia Håndboldklub. Ulrich Nicolaisen fylder 40 år den 10. juli, imens hustruen Pia har fødselsdag i dag, sammen har de to sønner. Rejsen med EventC startede i 2010, da han sammen med Fredericia Håndboldklub arrangerede Magtens Korridorer, siden er mange store danske navne fulgt efter, og den 18. august er det Kim Larsen & Kjukken, der underholder i Kastellet.

I aften skal Ulrich Nicolaisen spise sammen med lauget på Restaurant Oven Vande.

https://danbolig.dk/butik/fredericia

DEL