Et år lakker mod enden og som det altid hører sig til, så skal der samles op på det år der er gået. 2020 er dog noget mere specielt end andre, for der er særligt ét emne der har fyldt meget på EU-dagsordenen: COVID-19 og vejen ud på den anden side.

Det startede godt – og det sluttede godt. Sådan kunne man måske fristes til kort at samle op på 2020 som år. Det gør sig også gældende for 2020 i EU, hvor der i januar blev lagt op til store initiativer fra EU-Kommissionen, der var håb, optimisme og en presserende grøn dagsorden der skulle løftes.

Men en flagermus i Kina ville de anderledes. 2020 skulle blive et år, som vi sjældent glemmer. For med et ramte en pandemi hele Europa. Billeder af lig i lastvogne, nedlukkede samfund og politikere der ikke kunne folde deres ansigter i mere bekymrede miner, end de der var til diverse pressemøder.

I Danmark var der rimeligt styr på situationen, men i andre europæiske lande stod det meget værre til. Italien, Frankrig, Belgien, Storbritannien og flere andre lande måtte tage de alvorligste midler i brug med udgangsforbud, dokumenter for at gå i supermarkedet og få sin daglige gåtur.

EU blev langt hen ad vejen sat ud af kraft. Der var ikke meget for EU at gøre, medlemslandene tog sagen i egen hånd. Men efterhånden som det stod klart, at det ikke bare var en kort periode, der var der et større behov for mere EU-koordination.

I sommerens varme, imens der var mere styr på COVID-19 og mange troede vi kunne ned lettet op drog Mette Frederiksen sammen med hendes europæiske kollegaer mod Bruxelles for at forhandle EU’s flerårige budget.

Her tog Mette Frederiksen sammen med Østrig, Sverige og Hollands statsledere det meste af opmærksomheden, da ”De sparsommelige 4” gik sammen for at sikre det lavest mulige EU-budget for de kommende år. Rygter om franske Macron der hamrede hånden i bordet, Merkel der så noget bekymret ud og tilsvarende fik det ikke til at se let ud, at der skulle lande en aftale. Men det lykkedes. Budgettet blev større end Danmark ønskede, men stadig markant lavere end hvad de store lande i syd ønskede sig.

Men blot fordi Europas statsledere blev enige, så var det ikke nok. Europa-Parlamentet skulle være med – og de var bestemt ikke tilfredse med den aftale statslederne havde indgået. Der skulle flere penge til centrale EU-programmer om sundhed, uddannelse og klima, penge fra EU til medlemslande skulle bindes op på retsstatsprincipper.

Det trak forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet ud – men de landede i december en aftale, hvor der skal overholdes centrale principper omkring retsstaten for at få udbetalt midler, og der kom en mindre pose penge mere i retningen af de centrale EU-programmer.

Samtidig handler budgettet om den økonomiske genopretning efter COVID-19. Genopretningsplaner for hvordan landene bedst kan klare de økonomiske udfordringer der følger med. Der er en genopretningsfond, der giver økonomisk støtte til de lande der er mest trængte samt en række andre tiltag skal sikre Europas fremtidige økonomiske grundlag.

Så er der også en lille sag, eller – for Danmark, de danske arbejdsgivere og fagforeninger været en stor sag. EU-Kommissionen har i 2020 fremsat et forslag til en europæisk mindsteløn, et forslag der har fået stor kritik med på vejen fra dansk side.

Du kan læse mere om forslaget og bekymringen her:

Lige nu er situationen den, at Danmark sammen med Sverige har trukket det gule kort – et træk der med tilpas opbakning kan sende forslaget tilbage til EU-Kommissionen. Desuden har man bedt Rådets Juridiske Tjeneste om en juridisk gennemgang af forslaget, fordi man mener at der ikke er lovhjemmel til at indføre mindstelønninger i EU. Det er der stadig ikke kommet svar på – så det bliver en sag der fortsætter ind i 2021.

Og så kan man selvfølgelig ikke afrunde 2020 uden kort af nævne Brexit. Overgangsaftalen slutter ved årsskiftet, men hvad der sker indtil da og efter det, ja det er der ikke rigtigt nogen der ved. Hverken EU eller Storbritannien vil umiddelbart give sig. Men kun tiden vil vise hvad der sker – no deal er i hvert fald ikke godt for hverken EU eller Storbritannien.

Det var en kort gennemgang af 2020 i EU. Der er sket meget, men der kommer til at ske meget mere i de kommende år. EU står overfor at skulle løse eftervirkningerne af Corona – og så skal de selvfølgelig i 2021 fordele de næste vacciner der bliver godkendt.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer