Onsdag slår Urbania Street Food igen dørene op for gæster i forbindelse med genåbningen af inden- og udendørsservering. Samtidig åbner boderne Burgers by Grosen & Falkenbergs og Bistro Bar.

Der har været udskiftning på Urbania Street Food under nedlukningen. Hungry Dane og Tacos er blevet skiftet ud, og to nye boder er kommet ind. Bag burgerbaren er Dennis Grosen Hansen og Peter Falkenberg.

– Mig og min kompagnon har længe drømt om at have en burgerbar. Det er gammel drøm og så vidste vi det fantastiske street food lå her og så var muligheden her for at åbne den. Vi har lavet et koncept og et udtryk vi vil have på en burgerbar, vi har ikke haft så lang tid og det er lige oppe over. Vi glæder os helt vildt, siger Dennis Grosen Hansen og kommer ind på, hvilke burgere boden tilbyder:

– Det en blanding af det nye, men også det klassiske. Det vigtigste er, at vi ikke lægger os fast på noget, men råvarerne går vi ikke på kompromis med, siger han.

Bistro Bar har afløst Tacos på Urbania. (Foto: AVISEN)

Ved hovedindgangen på Urbania Street er der også ved at blive gjort klar. Marcel Rodriguez og teamet er igang med at give Bistro Bar det sidste finish. I den nye bod vil man kunne genkende ting fra Restaurant ROS, der tidligere har ligget i Jyllandsgade. På menukortet er der ting som smørrebrød, salatbowl, rørt tatar, fish and chips paneret i panko, charcuteri og sødt til kaffen.

– Men der vil blive skiftet ud på menukortet så det er mere sæsonbestemt. Det er alt sammen ting, der er lækre, men som også er til en overkommelig pris, siger Marcel Rodrigues og kommer ind på, hvordan det kom i stand med Bistro Bar og Urbania Street Food:

– Jeg bor i Middelfart og kender Brian Løkkegaard. Vi har tidligere lavet sjov med, at vi skulle lave noget sammen ,og under nedlukningen blev det seriøst og så fandt vi på det her.

Urbania Street Food slår dørene op onsdag klokken 11:30. Alle boderne, på nær Bistro Bar, åbner klokken 16:00.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer