Fredericia Avisen var klar klokken 15:30 ved skøjtebanen på Gasværksgrunden. Det viste sig dog, at åbningen var blevet udskudt til fredag.

Skøjtebanen var sat til at åbne klokken 14:30, men præcis klokken 14:30 stod der på Gasværksgrundens Facebook-side, at åbningen var blevet udskudt.

Fredericia Avisens udsendte havde tjekket Facebook-siden ved middagstid, men havde ikke fået gjort det kort tid før afgangen mod Gasværksgrunden. Det var der flere der ikke havde. Således rendte flere børn rundt på isen, selvom skøjtebanen ikke var blevet åbnet endnu.

Hvad udskydningen af åbningen skyldes er uvist.