ADP afholdt lørdag formiddag ”Åben Havn” for 200 inviterede gæster, der i fem hold a ca. 40 fik information om havnens forretningsområder og eksempler på havnens arbejdsopgaver foran ADPs Administrationsbygning, krydret med kaffe og kage og fri pølsevogn til glæde for de fremmødte.

"Ventura" på rundfart i Lillebælt med gæster til Åben Havn 2018
“Ventura” på rundfart i Lillebælt med gæster til Åben Havn 2018 (Foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Og derudover var 160 andre inviteret til tur på Lillebælt med afgang fra Møllebugthavnen med skibet ”Ventura”.

Vejret denne formiddag var for at sige det mildt rædsomt og med perioder med byger med lårtykke stråler, men også pauser undervejs med opholdsvejr og solskin. Og de fleste havde til al held tjekket vejrudsigten hjemmefra og udstyret sig med regntøj til at undgå det værste af regnen. ADP havde nu også tjekket vejrudsigten og placeret telte på havnearealet, der gav ly for vejret og ikke mindst plads til indtagelse af godterne fra den gratis pølsevogn, der var endestationen for hvert hold dagen igennem.

Adm. direktør for ADP, Nils Skeby fortalte om havnens forreningsområder
Adm. direktør for ADP, Nils Skeby fortalte om havnens forreningsområder – Åben Havn 2018 (Foto:Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Dagen begyndte med en halv times præsentation af ADPs forretningsområder og fremtidsplaner, både på det nuværende areal ved Lillebælt og i den nye ”Dry Port” der er under opførelse i Taulov på et 700.000 kvadratmeter stort areal. (Og vældigt interessant at erfare at transporten mellem den nye tørhavn i Taulov og Fredericia Havn kommer til at foregå på skinner og ikke ad byens veje, for derved at mindske generne for byens borgere).

Kranfører Lars Hansen fortalte om havnens kran
Kranfører Lars Hansen fortalte om havnens kranopgaver – Åben Havn 2018 (Foto:Claes Andersen, Fredericia AVISEN)
Demonstration af fjernstyret mobilkran - Åben havn 2018
Demonstration af fjernstyret mobilkran – Åben havn 2018 (Foto:Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Og drenge i alle aldre kunne glæde sig over især det første indslag om arbejdet på havnen, hvor kranfører Lars Hansen fra ADP, viste hvordan havnens kæmpestore mobilkran kunne håndtere containere via fjernbetjening. Et “show” der nok kunne få enkelte af de fremmødte drenge til at rydde førstepladsen på ønskelisten over legetøjsgaver til jul for sådan et teknisk vidunder.

Rundvisningens anden demonstration var også en godbid for “raske drenge”, da det var dykkere fra havnen der fortalte om deres arbejde med vedligeholdelse af kajanlæg på havnen og med indlagt uniformering og nedsænkning af dykker på arbejde, et indslag hvor der var rift om de få pladser med fuld udsigt til det hele.

Rundturen afsluttedes med grillpølser og kakaomælk eller sodavand fra den gratis pølsevogn som ADP havde sørget for, og
forhåbentlig går der ikke 10 år igen før ADP holder Åben Hus igen, for langt flere fortjener indblik i dette selskab, der direkte eller indirekte sikrer beskæftigelse til 8.000 ansatte i Fredericia.

Annonce