Privathospitalet Kollund har overskud på regnskabet på trods af, at der er investeret i ny afdeling i Fredericia.

Privathospitalet Kollund købte i januar 2019 privathospitalsdelen i bygningerne Quattro Clinic og har udvidet med specialerne dermatologi (hudlæge), plastik- og kosmetisk kirurgi, gynækologi, organkirurgi, (brok, galdevejsoperationer mm.) samt udredning og behandling af ryglidelser.

“Privathospitalet Kollund fortsætter her i 2020 at udvide med flere speciallæger og tilbud”, siger Cheflæge Carsten Bruun. “Det er vigtigt at vi udvikler i et fornuftigt tempo, så vi når at få hele konceptet på plads”.

“2019 har været et meget spændende år. Privathospitalet Kollund har i flere år hjulpet med at holde SønderjyskE’s fodboldspillere på banen”, siger Carsten Bruun med et glimt i øjet “og nu har vi indledt samarbejde med mange flere klubber i det fynske og sydjyske ikke mindst i kraft af samarbejdet med EMcare i Esbjerg, som vi samarbejder med omkring EFB, Ribe og Esbjerg Håndbold.”

Privathospitalet Kollunds renomme som en professionel medspiller indenfor sportens verden har for alvor bidt sig fast. Der er opbygget et stærkt hold omkring idrætten. 

Følgende læger er tilknyttet Privathospitalet Kollunds Idrætsteam: Michael Maul, Uffe Jørgensen, Uwe Koll, Klaus Hanisch, Knud G. Freund, Carsten Bruun.

Privathospitalet Kollund ser frem imod et spændende 2020 i udvikling og aktivitet.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her