Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste kriminalhistorier.

Vicekommisær hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen, stod for dagens døgnrapport. Selvom den var på 10 sider, så var der intet at bemærke ud over et mistænkeligt forhold på Lillebælts Allé, hvor en 93-årig kvinde blev udsat for et muligt forsøg på tricktyveri, som politiet efterforsker og gerne vil advare om.

»Vi har ikke noget helt konkret på sagen endnu, men der har været tale om meget mistænkelige forhold. Vi tror umiddelbart, at det er et forsøg på tricktyveri. Sagen drejer sig om, at en 93-årig kvinde i går fik besøg af en udenlandsk mand – vi har desværre ikke et nærmere signalement. Manden sagde, at han han kom fra et tæppefirma, og gerne ville sælge kvinden nogle tæpper. Han ville samtidig gerne se hendes nuværende tæpper, og tilmed gerne hjælpe hende med at gå i banken efter penge, så hun kan betale for nye tæpper. Han kunne også tilbyde 3 tæpper for 2s pris. For os lyder det meget mistænkeligt, og vi vil gerne advare imod dette, da det er meget usandsynligt, at der er tale om et reelt forhold. Vi er meget opmærksomme på det og sender en generel opfordring til at passe på,« siger Finn Ellesgaard Nielsen■

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Leave a Reply