Fredericia Håndboldklubs U4-U6 og U-8-afdelinger havde i fredags besøg af selveste Julemanden, der landede i thansen.dk ARENA med sine rensdyr.

85 spændte børn legede og nød juleafslutningen med sang. Den obligatoriske godtepose var lavet af Julemandens håndbold-hjælpere.

Julemanden havde naturligvis også håndbolde med i sin julesæk, for håndbold er det sjoveste spil Julemanden kender og elsker, fortalte han børnene.