Overskriften denne dag kunne være ”Sorgens dag og slut på en følgeton”

Insurgenterne var blevet begravet i en fællesgrav på Sct. Michaelis Kirkegård natten mellem d. 7. og 8. Der var ingen mindehøjtidelighed i den forbindelse.

Kirkebogen (Michaelis Kirke) siger, at i alt 210 faldne insurgenter fra slaget 6. juli blev jordet i en fællesgrav denne nat. Desuden jordedes to selvmordere på en særskilt plads.

I perioden mellem 11. juli og 18. august blev der yderligere foretaget 11 begravelser af i alt 52 insurgenter, som var døde af deres sår efter kort tid på lazaret. Insurgentgraven rummer således 264 begravede.

Underofficerer og menige begraves:

Ved daggry var der travlhed på Trinitatis Kirkegård. Man sled i det for at få den store fællesgrav gjort klar til begravelserne, og man modtog de mange døde soldater, som blev anbragt på pladsen uden for kirken og i de nærmeste gange. Man kendte fra afregningsbøger eller kammeraters identifikation den døde soldats afdeling, nummer, navn og fødested, som nu blev skrevet ned og hæftet på den døde soldats frakke. Herefter ordnedes soldaterne i lange rækker efter bataljon og kompagni. Det var et hårdt arbejde at løfte rundt på de døde kammerater. Det krævede en del udskiftning af mandskabet. Man kan kun forestille sig, hvor hårdt dette arbejde må have været ikke bare fysisk, men i særdeleshed også mentalt.

Man begyndte begravelsen med døde fra 1. Lette-Infanteribataillon og så fremdeles. De døde anbragtes forsigtigt i graven i to rækker med støvlerne mod hinanden og herefter i lag oven på hinanden. Hvert lag dækkedes af et tykt lag fint kalkstøv. Klokken 11 var samtlige døde underofficerer og menige således stedt til hvile.

Officererne begraves:

I den nordlige ende af fællesgraven var der efterladt et tomt rum, som var forbeholdt de faldne officerer.

Klokken 12 blev der afholdt en stor sørgegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke.

Midt for alteret stod generalmajor Olaf Ryes kiste. De resterende 22 døde officerer sad op med ryggen mod stolestaderne og med benene ud i midtergangen.

Efter gudstjenesten, og en gribende tale af feltprovst Boisen, blev 22 sortmalede fyrretræskister båret op til alteret. Her blev de døde officer nu anbragt i kiste, låget blev skruet på, og oven på låget anbragtes en krans sammen med officerens kårde. Fire mand bar herefter kisten ud.

Da samtlige 23 kister var blevet båret ud af kirken, satte processionen i gang. Processionen fulgte nu Vendersgade og Danmarksgade til Trinitatis Kirkegård.

Generalmajor Ryes kiste blev båret af 16 kaptajner. Selve følget bestod mest af militærfolk, da langt størstedelen af fredericianerne endnu ikke var vendt tilbage fra Fyn. I spidsen for processionen gik 3. Brigades Musikkorps, som spillede Thilos Sørgemarch.

Véd ankomsten til fællesgraven blev kisterne sænket ned i graven.

De døde officerer var; oberstløjtnant Kæsemodel, kaptajnerne A.E. Fugl, J.P.C. Weldingh og C.F. Bentzen, premierløjtnant C.W. Molderup, sekondløjtnanterne A. Duse, E.C. Møller, C. Ravn, S.L. Buch, C. Ussing, O.C. Skeel, A.F.  Larsen, A.E. Ursin, C.F. Lorentzen, F.O. Petersen, W.S.K. Rosenstand-Goiske, G.J. Flor, V.A. Lorentzen, G.W. Eichmüller, R.E. Hyrup, C.F. Ibsen og endelig underlæge H.J. Blichfeld.

Pastor Hertel foretog herefter jordpåkastelse. Herefter bad han i sin bøn for de afdøde, deres slægtninge og for, at den store flok af blomsten af landets ungdom ikke havde ofret deres liv forgæves for Danmark. Afslutningsvis var der kanon- og geværsalver.

Herefter blev krigergraven kastet til. Begravelsen og ceremonien var slut.

Generalmajor Ryes kiste blev efter jordpåkastelsen ført til våbenhuset i Trinitatis Kirke. Her stod den under vagt frem til den 11. juli, hvor den blev bragt til København. Begravelsen på Garnisonskirkegården i København fandt først sted den 15. september under en stor ceremoni, hvor Kong Frederik 7. deltog i følget.    

77 dage, 95 A4-sider og over 100 illustrationer senere:

Med ovenstående beretning slutter denne følgeton, som har stået på, hver eneste dag siden Kampen om Kolding d. 23. april, og har fulgt Ryes tilbagetrækning op gennem Jylland og Det Særlige Korps, indeslutningen af Fredericia, Grundlovens tilblivelse og underskrivelse, Bülows store plan og det endelige udfald samt de efterfølgende begravelser.

Du kan læse hele følgetonen på facebooksiden ”Fredericia Vold”

https://www.facebook.com/VoldenFredericia/

I 1850 ventede store slag forude ved henholdsvis Isted Hede og Frederiksstad samt flere mindre slag inden fredsslutningen og den endelige sejr over insurgenterne i vinteren 1851.

Det er forfatterens intension på et senere tidspunkt at gå i dybden med de to store slag i 1850 og meget andet spændende.

Rigtig god sommer.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer