Butikken er fuld af små dannebrogsflag, der er kunder, massevis af varer og to storsmilende butiksindehavere, Fru Kop & Fru Kande, eller bare Lise Møller og Helle Høyer. Den 1. oktober var det otte år siden, at de slog dørene op som selvstændige i Vendersgade i Fredericia. Forud gik et livslangt venskab og mange fælles arbejdstimer sammen.

I morgen torsdag, samt fredag og lørdag har de valgt at fejre fødselsdagen med deres kunder og medarbejdere, og det bliver på ægte fødselsdagsmanér. 

“Der er naturligvis gode tilbud, men også kage og kaffe til vores kunder. Vi kører desuden 20 procent på alle ikke nedsatte varer, og så kan man vinde Kay Bojesen Politibetjenten, hvis man kigger forbi og deltager i vores konkurrence”, fortæller Lise og Helle. 

Da jeg spørger om, hvordan de to glade indehavere skal fejre fødselsdagen selv, går der sjov i samtalen.

Der bliver grinet igennem. Tillykke med fødselsdagen til jer to og jeres medarbejdere.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Jeg er ved at strikke noget. Jeg har ikke strikket i mange år, så  min gave til dig bliver lavet gennem mange timer med kærlighed, Lise,” siger Helle med et ironisk smil. Det lader ikke til, at Lise tror hende. Helle spørger så Lise: “Hvad kommer du med?” 

“Jeg vil ikke sætte dig i forlegenhed, så jeg går lige og venter på din gave,” også griner alle videre. 

Spøg til side og tilbage til livet som selvstændig. Tiden er fløjet af sted, er de to blevet enige om. Historien om Kop & Kande i Fredericia kan du blive meget klogere på her:

“Kop & Kande rummer et livslangt venskab”

Du kan også læse om Lise Møller i Ugens Kurt.

https://www.facebook.com/mrhoejer/