Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Blufærdighedskrænkelse på Østerstrand

Den 2. august kl.15.23 anmeldte en mand til Sydøstjyllands Politi, at en 75-årig mand havde taget billeder af børn på Østerstrand. Politiet lyttede til en række vidneforklaringer, og valgte senere at anholde manden og efterfølgende at afhøre ham på politistationen. Han er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Indbrud i Oldenborggade

Lørdag morgen 07.55 anmeldes et indbrud i en lejlighed i Oldenborggade, hvor en gipsplade over døren var trykket ind. Det er pt. ikke oplyst, hvad der er stjålet.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://www.place2live.dk/fredericia/