Politiet blev fredag klokken 11.21 tilkaldt til Vestergade i Vejle, da en 70-åtig mand havde tildelt en 87-årig mand flere lussinger på åben gade. Den 87-årige havde også fået ødelagt sine briller.

– Hvorfor de to ældre herrer var kommet op og toppes, vides ikke, men vi har sigtet den 70-årige mand for vold. Begge mænd bor i Vejle, oplyser vagtchef Svend Petersen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.