Skoleklassen 7.G fra Ullerup Bæk Skolen, Afd. Nørre Allé, fik fredag eftermiddag en HELT anderledes afslutning på skoleugen da to timer med matematik og en time med geografi blev erstattet af en eftermiddag på Monjasa Park som statister i YouSee’s nye comedy-serie “Sunday”, som fredag fik de afsluttende kamp- og publikumsscener i hus på Monjasa Parks fine græs og lægter.

Kontaktlærer fik ideen til anderledes undervisning

7G’s kontaktlærer, David Gulløv, er entusiastisk fan af FC Fredericia og da han hørte om, at der søgtes statister til optagelserne slog han til og meldte en hel skoleklasse til for at give dem “en på opleveren”, tæt på deres egen skole.

Og det var en opstemt skoleklasse på 25 elever, der ved indgangen til tribunen blev mødt af biletter til gratis pølser og sodavand og fribilletter til lørdagens kamp mellem FC Fredericia og HB Køge. Og samtidig blev klassen for første af mange gange denne eftermiddag instrueret i hvor de skulle sidde og hvad de skulle gøre i eftermiddagens løb.

kontaktlærer og elever fra 7g på Ullerup Bæk Skolen, Nørre Alle afd.
Kontaktlærer David Gulløv i snak med elever fra 7g fra Ullerup Bæk Skolen, Nørre Alle afd. (foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Og ih hvor blev de flyttet rundt med

De ca. 300 statister blev flyttet rundt og op og ned mange gange under den knap 4 timer lange optagedag på Monjasa Park. Men alle elever fra 7g lod til at nyde både det gode vejr, gratis pølser og sodavand og en i alle henseender anderledes afslutning på deres skoleuge.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/69163?