Overskriften denne dag kunne være ”De døde helte”

Efter slaget den 6. juli begyndte der samme morgen at blive fragtet døde og sårede soldater ind i fæstningsbyen. Snart gik det op for de, som befandt sig i byen, hvad slaget havde kostet.

De døde soldater blev anbragt i forladte huse og mange i Katolsk Kirke.

Generalmajor Olaf Rye blev lagt i Latinskolen for næste dag at blive båret i kiste til Sct. Michaelis Kirke. I Latinskolen lå han i åben kiste – lit de parade. Flere borgere beretter, at de så ham her, og så på hans benklæder, at der ved lysken fandtes et rødrandet hul fra en geværkugle.

Tobakshandler Bønnelycke rejste med skib til Fredericia d. 6. juli, og også han så Ryes afsjælede krop i Latinskolen, og beskriver, at han så et sår midt på Olaf Ryes bryst. I går hørte vi, at Rye først blev ramt i låret og herefter, liggende på jorden, blev ramt i lysken. Andre steder i litteraturen beskrives hændelsen anderledes, og at han blev ramt imens, han var til hest. Der er således både mystik omkring hændelsen, hvor han blev ramt, hvor mange kugler blev han ramt af, og ligeledes, hvem der skød ham.

Hvorom alt er, spredtes budskabet om den elskede generalmajor Ryes død hurtigt til hærens soldater og snart til alle egne af Danmark. Alle besang den store sejr og begræd det store tab!   

https://www.eucl.dk/
Annonce

Bønnelycke beskriver også kanonaden og spændingen, som holdt dem vågne hele natten den 6. på Fynssiden. På vej til kysten, midt om natten, beskriver han synet af de første sårede på vej til lazarettet på Billeshave. Allerede før Vejlby mødte han en vogn, hvorpå der befandt sig en såret jægerofficer, som manglede begge ben. Soldaten var i store smerter, men de hilste alligevel på hinanden. Bønnelycke skriver, at det uden tvivl var jægerens sidste hilsen.  

Bønnelycke beskriver også de mange døende og sårede soldater ved Billeshave, som efter at være blevet tilset fragtedes videre til lazaretter andre steder, blandt andet Bogense, Odense og Assens og lettere sårede til København.

Bønnelycke beskriver ved sin ankomst til Fredericia, at han allerede i Kastellet møder synet af døde soldater, som fyldte bygningerne her. I området ved Dansk Kirke (Trinitatis) så han mange fanger med ”fæle ansigter”, og kom herefter til Latinskolen, hvor rektors pige på eget initiativ blotlagde Ryes bryst for at vise, hvor han var blevet såret.

Bønnelycke beskriver videre mange døde soldater, som lå placeret i private bygninger og beskriver gruen ved at se soldaterne ved Katolsk Kirke, som lå i flere lag. Endelig beskriver han pladsen ved Prinsens Port (senere Landsoldatpladsen), hvor store mængder af erobret materiel, ikke mindst de store 168punds mortérer fra Store Mortérbatteri, var blevet fragtet til fra slagmarken.

De under 6. juliudfaldet faldne soldater:

A faldne eller kort tid efter døde af deres sår var 33 officerer, 25 underofficerer og 454 menige. Af sårede var 42 officerer, 50 underofficerer og 1.252 menige. 3 underofficerer var blevet taget til fange sammen med 32 menige.

Det samlede tab var således 75 officerer, 78 underofficerer og 1.738 menige.

Slesvig-holstenernes samlede tab af døde og sårede var 49 officerer og 1.284 underofficerer og menige. Hertil kom et af de danske soldater stort antal tilfangetagne fjender, således 43 officerer og 1911 underofficerer og menige.

Jordfæstelsen i Krigergraven:

Jordfæstelsen af 22 officerer og 372 soldater, som skulle begraves i fællesgraven i Fredericia, blev bestemt til 8. juli, kl. 12.

De skulle begraves i den nyetablerede fællesgrav på Trinitatis Kirkegård, hvor der allerede var begravet soldater fra kampen om Kolding og efterfølgende mindre træfninger samt døde under indeslutningen af fæstningsbyen. Disse begravelser blev nu indlemmet i fællesgravens monumentområde, således at de indgik som den nordligste del af krigergraven.     

Du kan høre om begravelsen i morgen.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
4 måneder siden

Hvorfor er der aldrig lavet en film om det ?