De 400 fakler slap op, da omkring 600 koldingensere i fællesskab valgte at markere medfølelsen til ofrene for terrorhandlingen i Frankrig, og en fælles afstandstagen til de udemokratiske handlinger.

Det er et tværpolitisk arrangement med taler, sang og ét minuts stilhed i faklernes skær. Koldings Borgmester Jørn Pedersen (V) bød velkommen, men også viceborgmestrene Søren Rasmussen (DF) og Christian Haugk (A) var en del af den tværpolitiske markering. Der var desuden taler fra flere af folketingets partier: Folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (A), Folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF) samt Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

(Foto: Kolding Kommune )
(Foto: Kolding Kommune )