Forside Fredericia 60 minutter med kandidaten: Christian Jørgensen

60 minutter med kandidaten: Christian Jørgensen

DEL
Christian Jørgensen i skolegården på sin gamle skole, Erritsø Centralskole. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen

Christian Jørgensen er navnet. Han stiller op til byrådsvalget for Venstre. Det er anden gang, at han gør det. Første gang blev han valgt med det femtestørste stemmeantal i Fredericia Kommune. Han har elsket politik, sport og fællesskab fra han var ganske lille og så er han i manges bevidsthed kendt som Mr. Erritsø. Han er fra en tid, hvor Fredericias DNA var jernbanen, Posten og de gule skorstene.

Vi har aftalt at mødes på Restaurant Cozy ved Lystbådehavnen i Sandal. ”Det er desværre ikke de 25 grader og sol, som jeg bestilte, siger Christian med et grin, da vi hilser. Så vi tager plads på den overdækkede terrasse. Jeg finder min notesblok frem og Christian sit visitkort. Byrådsmedlem, står der på det. Jeg spørger ham, om han er klar til valget, det er han.

60 minutter med kandidaten fokuserer på, hvor, hvad, hvem og hvorfor. Serien går bag kandidaterne til KV17.

Da Christian bliver født, er Fredericia meget anderledes end i dag. Vi rejser tilbage til året 1962.

Christian Jørgensen bliver født i maj måned, og vokser op i Erritsø, hvor han tilbringer mange timer i området Krügersvej og Fredericiavej. Børnehjemmet Erritsøhus indtager en centralplacering i hans minder, fordi han spillede ufatteligt meget fodbold med børnehjemsbørnene, direktørsønnerne fra Kampmannsvej og ”os” almindelige. Det gav et stærkt fællesskab.

Vera og Christian Lundbak var forstanderpar på Erritsøhus. ”De blev kaldt for, ”onkel og tante”, deres søn Per Lundbak blev en habil fodboldspiller. ”Vi begyndte at spille fodbold i EGIF. Min egen bror endte som professionel fodboldsspiler. Det var nogle gode år.” Folkeskoletiden tilbringer han på Erritsø Centralskole, hvor han særligt husker skolegården som et vigtigt omdrejningspunkt.

Ville være sportsjournalist

Og Christian var gerne gået sportens vej, da han starter på Fredericia Gymnasium, vil han være sportsjournalist. ”Det var den helt store drøm. Jeg havde nogle gode år, hvor Arlette, der er kendt fra filmen under samme navn, var min fransklærer, og hendes bortgåede mand, Ole, min dansklærer”. Men det var nu ikke deres skyld, at han ikke blev journalist, han var bare skoletræt. ”Efter tre år i gymnasiet, som fransksproglig student, så havde jeg fået nok. Jeg blev inspireret af en kammerat til at søge mod finanssektoren. Jeg sendte en ansøgning om at komme i lære i Kjøbenhavns Handelsbank, som senere blev en del af Danske Bank. De ansatte mig som elev, og jeg steg gradvist i graderne fra bankassistent, fuldmægtig og endelig investeringsrådgiver i erhvervscentret.”

Billedet er fra erhvervspraktikken i 1978 på Elbo Bladet, hvor Christian Jørgensen skrev om forurening og lystfiskeri.

I 1982 møder Christian kærligheden i Lone, og sød musik opstår på diskotek Knudsborg, hun arbejder på daværende tidspunkt i Sparekassen Sydjylland på Erritsø Butikstorv. De to flytter sammen og Christian spiller lidt seriefodbold i Fredericia KFUM, imens de bor i Nordbyen. Senere kalder fodbolden også som Oldboysspiller i Erritsø, hvor spillerne mødtes fra 10-12 om søndagen. ”Det var sjovt, for vi havde faktisk mennesker med i alle aldre; fra dem på 20 til dem på 70 år, der stadig kunne sparke en bold i kassen. Verner Nielsen spillede for eksempel stadigvæk med i den alder.”

En temperamentsfuld træner – Lerby og Wilbek

Christian Jørgensen bliver senere fodboldtræner for sønnen Markus. Han overtager dem fem år gamle. Og følger årgangen til de er 13 år. Målet var mesterrækken, og det nåede de. ”Ja, det er nok her, mange ikke forstår helt, hvem Christian Jørgensen er. For jeg er jo kendt, som en rolig fyr med et smil, men på fodboldbanen og på sidelinjen kan jeg godt blive ophidset, nogle vil måske kalde mig temperamentsfuld”, griner Christian og drikker lidt vand, inden han fortsætter: ”Men Søren Lerby sagde også: Fodbold er ikke for de tavse, og når Ulrich Wilbek kan vinde så mange pokaler og alligevel blive politiker i Viborg,” så er der nok ikke noget galt i at være passioneret og ville sine hold”.

Det ræverøve gymnasium provokerede

Christian Jørgensen havde været medlem af Venstre i adskillige år, før han besluttede at melde sig som kandidat. Samfundsfag, historie og politik har interesseret ham, så længe han kan huske tilbage. ”Jeg har siddet i elevråd og arrangeret politiske debatter i gymnasietiden. Jeg var nok også lidt træt af, at flertallet på gymnasiet ukritisk var ”ræverøde”. Jeg følte en trang til at gøre oprør mod det. Jeg blev, som du ved, først kandidat i 2013, hvor jeg endda blev nummer to på Venstres opstillingsliste.”

Christian valgte allerede dengang, at hans platform skulle være byen og hans netværk i sporten og erhvervslivet. Han skiftede job til Spar Nord i Fredericia af flere årsager, men hovedårsagen var, at bankens ledelse kunne se ham som politiker. Han blev valgt med 694 stemmer. Det femtestørste stemmeantal ved valget i Fredericia i 2013. ”Det var i sandhed et skulderklap. Jeg var stolt, men det gik også op for mig, at jeg var blevet valgt. Det var en god følelse. Jeg husker tydeligt, hvordan vi gik rundt og så på bunkerne, da de blev talt op på Fredericia Gymnasium”.

Christian Jørgensen elsker at rejse,. Christian Jørgensen var to gange på EF Sprogskole i England, tog på interrail to gange, og har rejst i Venezuela hvor hans kone har familie. Han har sidenhen fået smag for Fjernøsten og Thailand, men også en god skiferie, kan klemme sig ind.

Hvad synes du om din valgperiode?

”Jeg synes, at det er gået godt. Jeg har mødt mange mennesker og vi har taget mange gode beslutninger, vil jeg sige, hvis jeg tager JA-hatten på. Fredericia har gennemgået en imponerende transformation. Det tror jeg, at alle kan se. Når det er sagt, så er jeg ikke naiv, vi har stadigvæk mange ting at arbejde med, og tager du f.eks., vores jobcenter, så tager det lang tid at nå i mål, men jeg tror på, at de mange positive ting, som der er skabt de senere år, vil løfte alle områder i byen”.

Når Christian Jørgensen tager de historiske briller på, så ser han en ny DNA i byen. Han voksede op i en arbejdeby, hvor ”Kemina, ”Syren” og Supervoss (Kært barn har mange navne) var byens varemærke. Jernbanen, Posten og havnen betød alt for byen på godt og ondt. ”Vi talte ikke forurening og den slags, da vi voksede op. Vi så det hele som arbejdspladser, hvor vores familier arbejdede. Alle havde en tilknytning, det samme gælder Fredericia Skibsværft, som også er borte nu”, siger Christian og fortsætter:

”Hvis jeg ser det hele i helikopterperspektiv, så synes jeg, at det er unikt, at vi i dag, ser på et Fredericia med ”Kanalbyen i blomstring og vi er blevet krydstogsdestination, alt det krydrer vi med et 1.divisionsfodboldhold og to 1. Divisionshåndboldhold, hvor herrerne er godt på vej mod toppen af dansk håndbold igen, og hertil kan vi endda nævne mange andre dygtige foreninger og institutioner. Se også vores internationale Fredericia Teater, der når stjernerne gang på gang. Når vi snakker om stjerner, tror jeg ikke, at nogen havde troet, at vi ville ende med en Michelinstjernerestaurant. Det er en eventyrlig udvikling. Den kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved. Vi er nok gået fra at være ”Den forurenede gule farves by til at skinne flot, men vi er naturligvis ikke i mål. Og der er stadig mange opgaver og mennesker, som vi skal løfte og hjælpe”.

Hjerteblodet banker for sporten og bosætning

Et af de områder, hvor Christian Jørgensen vil slå et slag, er bosætning. Fredericia har i dag 11.500 mennesker, der pendler ind til byen for at passe deres arbejde, og 8.000, der pendler ud. ”Det indpendlingsoverskud skal vi have gjort noget ved”, siger Jørgensen og fortsætter: ”Først og fremmest, så glæder jeg mig over, at vi faktisk har en befolkningstilvækst. Vi nærmer os 51.000 borgere, men det går for langsomt. Vi skal vise, hvor god vores by er og hvor dejlig, vi sammen kan gøre den. Vi har gode muligheder for byggegrunde, f.eks. på Argentinavej herude. Der er solgt nogle, men de skulle have været ”revet væk”, hvis du spørger mig. Jeg ved, at der arbejdes hårdt på det fra vores embedsværk, men vi skal alle tage skeen i hånden og hjælpe til med at få borgere til byen, så vi kan være flere til at udvikle Fredericia.”

Et andet område, som Christian vil arbejde for, er sporten, både i bredde og elitemæssigt. ”Sporten kan være en løftestang for alle i befolkningen, når jeg tænker tilbage på min barndom, så betød sporten, at vi blev samlet på kryds og tværs, vi mødtes lige omkring bolden. Derudover er der en række sundhedsaspekter ved sporten, som vi ved, kan løfte mennesker,” mener Jørgensen og fortsætter:

”Elitemæssigt, så tror jeg, at vi skal være stolte og meget tilfredse med, at vi har et af Danmarks meste stabile 1. Divisionsfodboldhold – og ikke mindst et helt andet setup og stadion, end dengang, jeg købte billet til fodbold på Baldersvej. Her måtte jeg i øvrigt have min hund med,” griner Jørgensen og fortsætter: ”Håndboldmæssigt er jeg glad for, at vi har sat gang i en proces, hvor også Fredericia Håndboldklub får nogle faciliteter, der modsvarer klubbens drømme og ambitioner. Jeg er sikker på, at det også vil løfte den, og hermed gavne Fredericias brand og DNA, som i sidste ende også skaber bosætning. Jeg har gennem mit liv mødt mange, der for eksempel husker Fredericia KFUMs håndboldmagi i 1970erne.”

Folkeskolen i Fredericia er også god, og Christian Jørgensen nød selv sine år på Erritsø Centralskole. ”Men vores Folkeskoler kan blive endnu bedre, og det skal vi være med til at støtte op om initiativer, der gør vores skoler bedre,” siger Jørgensen.

Christian Jørgensen på EGIF

Business Fredericia har løftet Fredericia Kommunes image blandt erhvervslivet

I den forgangne byrådsperiode er Fredericia desuden blevet en organisation rigere. Business Fredericia blev dannet og det glæder byrådsmedlemmet. ”Når jeg ser på det arbejde, som erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer og hans medarbejdere har udført på så kort tid, så bliver jeg faktisk stolt. Der er naturligvis områder, hvor vi kan gøre mere endnu, men vi er på vej. Jeg ser et kulturskifte og resultaterne heri, kan man se i Dansk Industris målinger, men lige vigtigt, så hører jeg også positive vinde fra mit netværk i erhvervslivet. Det er blevet nemmere at drive erhverv i Fredericia og det kan vi takke både vores medarbejdere i kommunen for, men også Business Fredericia.”

Der er gået 60 minutter. Christian Jørgensen og jeg har vendt mange emner, fra fransklæreren Arlette, til sportens mirakler og ikke mindst passionen for politik, men vigtigst af alt hans familie og venner, der betyder alt for ham. Hustruen og børnene Mona, Martin og Markus er i dag store børn, hvor Mona er den ældste på 25, Martin 22 og Markus 16, sidstnævnte i øvrigt, eneste der bor hjemme nu på Limen i Erritsø, hvor familien også går mange ture med deres engelske staffordshire-hvalp, Reagan.

Vi bliver enige om at køre til Christians folkeskole, der i dag hedder Erritsø Fællesskole, her afslutter vi interviewet med en fotosession og et håndtryk.

Kig med igen i næste uge, når Fredericia Avisen bringer næste kandidatportræt.