Se billedarkiv fra de gode gamle dage i bunden af artiklen. 

Venner, kollegaer og samarbejdspartnere havde lørdag eftermiddag inviteret til 50 års fødselsdag på Fredericia Fritidscenter på Damvej. 

Når man selv er gammel fæstningdreng og igennem hele ens børne- og ungdomsliv har benyttet sig af fritidsklubber og foreninger, bliver man en smule duperet, når man pludselig står blandt pædagoger og kulturpersonligheder, som har været med til at præge ens liv i de helt unge dage i Fredericia.

Det var en blandning af ydmyghed og taknemmelighed som umiddelbart, ramte mig, da jeg lørdag eftermiddag trådte ind på Fredericia Fritidscenter på Damvej.

Stemningen var god og snakken gik i alle kroge. Man kunne høre, at der blev talt om de gode gamle dage, hvor det hele bare var lidt anderledes og måske også lidt bedre. Historier og anekdoter blev fortalt krydret med gamle minder, billeder og ansigter blev genopfrisket. Lydkulissen til dagens fejring var musik fra 1968. Genialt.

En tidligere bruger af “Fritten”, John Jessen startede med at byde velkommen og opfordrede alle til tage en øl og en sandwich, hvilket mange allerede havde benyttet sig af.

“Det er skønt, at se alle de smukke, unge, og dejlige mennesker, der er kommet for fejre Benny og Fredericia Fritidscenter. ‘Forleden gik jeg en tur rundt i området og alt var egentlig det samme, som det altid har været, bortset fra alle de unge var udstyret med sådan nogle devises‘, sagde John Jessen, inden Jacob Bjerregaard talte om fritidsklubbernes vigtige rolle i byen og i den velfungerende velfærdsstat. 

Jacob Bjerregaard hyldende medarbejderne gennem årtier på Fredericia Fritidscenter.  Foto: Martin Smidt Vinther, Fredericia AVISEN.
Jacob Bjerregaard hyldende medarbejderne gennem årtier på Fredericia Fritidscenter. Foto: Martin Smidt Vinther, Fredericia AVISEN.

“Det at vi har fået skabt nogle institutioner, som gav især kvinderne mulighed for at kunne komme ud på det danske arbejdsmarkedet og samtidig være foregangsmænd for ligestilling er jo helt fantastisk. Og Fredericia Fritidscenter er jo et levende bevis på, at vi også hér i Fredericia, har været ret meget foran, når det kommer til børn og unge liv,” sagde Bjerregaard og sluttede med en stor tak til medarbejderne:

Tak fordi I alle sammen har været der for vores børn og unge. Tak for det! Slutter Jacob

"Frittens" første leder og mangeårig byrådsmedlem, Benny Lauridsen sammen med Borgmester Jacob Bjerregaard.  Foto: Martin Smidt Vinther, Fredericia AVISEN.
“Frittens” første leder og mangeårig byrådsmedlem, Benny Lauridsen sammen med Borgmester Jacob Bjerregaard. Foto: Martin Smidt Vinther, Fredericia AVISEN.

Den altid glade historiefortæller, Benny Lauridsen fortalte også stedets historie til de fremmødte. 

“I foråret 1968 kom lederen fra Byggelegepladsen Franz Hansens Allé, Tage Christiansen. Han ville lave en ungdomsklub i nogle gamle lagerlokaler ude på Damvej. Korskærparken stod færdig og Sønderparken var i gang med at blive bygget, så behovet var der, men det måtte selvfølgelig ikke koste noget. Sådan var det også dengang,” grinte Benny og fortalte videre:

“Jeg blev spurgt om, jeg ikke kunne tænke mig at blive leder, hvilket passede mig godt, da jeg boede på Lumbyesvej. Derefter begyndte jeg meget hurtigt at kigge mig om efter nogle medarbejdere. Nogle mennesker, der kunne vejlede børn og unge i forskellige færdigheder. Henvendelserne væltede ind fra mennesker, der gerne ville være med i projektet. Der var Jørgen Conradsen, Else Johansen, Keld Rasmussen, Erik Jørgensen, Jørgen Zegehausen, Rie, Grete Runager, Ole Dahl, Steen Ulrik og mange flere – og med dem fulgte, der en masse unge med. Så det at lave ungdomsklub i Fredericia var ikke den sværeste opgave”

“Kunderne var dér og Damvejs model blev også kopieret til andre steder i byen, Erritsø, Bøgeskov med stor succes”, sluttede Benny.

Gnags spillede på “Fritten”

Der blev som skrevet delt mange historier ud denne lørdag, og en af dem, var historien om Gnags debut udenfor Aarhus.

“Der var rigtig mange arrangementer på Fritidscenteret og et af dem, der står klarest, var da Gnags spillede deres første koncert udenfor Århus på Fredericia Fritidscenter. Prisen var i øvrigt 5 kr. og Gnags fik 700 kr., fortalte Benny med et smil.

De mange fremmødte havde en rigtig hyggelig eftermiddag på Fritidscenter. Se de mange billeder fra 1968 efter nedenstående billede. 

Der var også forfriskninger til fremmødte.  Foto: Martin Smidt Vinther, Fredericia AVISEN.
Der var også forfriskninger til fremmødte. Foto: Martin Smidt Vinther, Fredericia AVISEN.

Nedenstående billeder har Fredericia AVISEN fået fra Benny Lauridsens billedearkiv.

 

https://www.facebook.com/mrhoejer/