Fredag morgen blev en 50-årig chauffør fra Fredericia mast i forbindelse med aflæsning af nogle meget tunge bjælker til en virksomhed i Timring tæt på Herning. Den 50-årige mand blev kort efter ulykken fløjet med helikopter til Aarhus, men i løbet af natten blev han erklæret hjernedød efter at have været i respirator.

Det oplyser vagtleder ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj, som fik beskeden fra hospitalet i Aarhus lørdag ved middagstid. Det skriver aoh.dk

Arbejdstilsynet vil nu undersøge, om der var kritisable forhold ved ulykken.