UNESCOs verdensarvsliste fejrer i dag 50-årsjubilæum, men alt for få danskere de syv danske og tre grønlandske steder på listen. Det vil ny sammenslutning ændre. For jo bedre vi kender vores kulturarv, desto mere bruger vi den og passer på den.

Forestil dig en verden uden pyramiderne i Egypten, den kinesiske mur eller runestenene i Jelling.

Steder, der fortæller vores historie, og som vi for alt i verden ikke må miste – noget umisteligt. Det er svært at forestille sig en verden uden. Men truslen er der. Ofte er disse bevaringsværdige steder truet af krig, forurening, masseturisme og økonomisk udvikling, hvor gammelt erstattes af nyt.

I dag, den 16. november 2022, er det 50 år siden, at verdens nationer blev enige om at gøre en ekstra indsats for at beskytte disse helt særlige steder i verden. Verdensarvslisten blev til og rummer i dag over 1000 steder i hele verden. I Danmark er der syv steder og i Grønland tre steder, som udenlandske turister valfarter til, men som mange herhjemme ikke kender.

– Det første sted var Jelling i 1994. Alligevel oplever vi, at mange ikke kan nævne meget mere end to eller tre steder. Det er en skam, for det er steder, der på verdensplan vurderes som unik og umistelig kulturarv – på linje med pyramiderne og den kinesiske mur, siger museumschef på Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen.

Flere danske steder kan være på vej. For i øjeblikket ligger der en ansøgning fra de fem danske ringborge, som kong Harald Blåtand opførte i årene 958-987, om at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Nærliggende verdensarv

Forhåbentlig vil flere danskere og grønlændere snart kunne sige stederne i søvne. Det håber i hvert fald en ny sammenslutning af de danske og grønlandske verdensarvssteder, der vil forsøge at få os tættere på vores egen verdenskulturarv.

Det sker eksempelvis med en kampagne på sociale medier i disse dage, hvor der florerer forskellige versioner af UNESCOs verdensarvslogo – formet som blade, kapsler, julestjerner eller ketchup. Det sker under hashtagget #shapeunescoworldheritage50.

Bevaringen af vores kulturarv er nemlig ikke længere en selvfølge. Den trues af masseturisme og klimakrise, mener Morten Teilmann-Jørgensen, som er en af initiativtagerne til et større samarbejde mellem de danske og grønlandske verdensarvssteder.

– Det gælder om at få verdensarven ned på jorden og helt tæt på. Det er ikke kun flotte spir, imponerende landskaber og storladen historie… det er også historie i danskernes og grønlændernes nærhed, siger museumschefen, der har et stort ønske:

– Danskere og grønlændere skal være bedre ambassadører for deres verdensarv. På den måde kan vi for eksempel bedre fortælle turister, hvordan man bedst opfører sig i verdensarven, eller være mere opmærksom på forurening, siger han.