Hvis der skal findes 1,1 mia. kr. på beskæftigelsesområdet, vil det kræve gennemgribende ændringer af reglerne og egentlig nytænkning af indsatsen, så vi kan prioritere indsatserne der, hvor det giver mest mening for den enkelte borger og har den største effekt på beskæftigelsen.

Med ”Aftale om ny ret til tidlig pension” har aftalepartierne besluttet, at der skal findes 1,1 mia. kr. på beskæftigelsesområdet i 2024. Det skal ske ved at reformere og nytænke den kommunale beskæftigelsesindsats, står der i aftaleteksten.

KL håber derfor, at netop nytænkning bliver mantraet for de politiske forhandlingerne, der nu skal i gang om at finde pengene. Derfor kommer KL med 5 forslag til områder, hvor der er et potentiale ved nytænkning og regelforenkling.

”I en tid med stigende arbejdsløshed og et øget fokus på opkvalificering finder vi det ulogisk, at man vil skære i beskæftigelsesindsatsen. Intentionerne i aftalen kan derfor kun realiseres, hvis man for alvor tør gøre op med den jungle af regler, der har martret området i årevis. Vi skal nytænke indsatserne, så vi kan prioritere indsatserne lige præcis dér, hvor det giver mest mening for den enkelte borger og har den største effekt på beskæftigelsen,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

KL foreslår:

  • Fjerne regler, der skaber bureaukrati uden at skabe værdi for borgere og virksomheder. Bl.a. ved at afskaffe reglerne om skærpet tilsyn og nedlægge de mange puljer på beskæftigelsesområdet.
  • Ved forenklingen af beskæftigelsesindsatsen udestår stadig et stort potentiale bl.a. ved at forenkle proceskrav til jobsamtaler, herunder krav om kun at holde fysiske jobsamtaler
  • Markant forenkling af krav til rehabiliteringsteamet – både vedr. hvor mange, der skal deltage på møderne, krav til hvilke sager der skal behandles af teamet samt større fleksibilitet i krav til anvendelse af lægeattester
  • Reformering af seniorjobordningen – Ordningen har behov for at blive genbesøgt i lyset af, at arbejdsmarkedet er et andet i dag sammenlignet med, da ordningen blev indført. Herudover er der også gennemført flere ordninger målrettet seniorer, herunder seniorpensionsordningen og retten til tidlig pension.
  • Målretning af anvendelse af vejledning og opkvalificering – den største post i beskæftigelsesindsatsen er udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering på omkring 3,5 mia. kr. Der er derfor et potentiale ved at målrette indsatsen for tilbud på dette område. Det kan bl.a. ske ved gennemgribende forenkling de mange ordningerne vedr. uddannelse og opkvalificering, herunder styrke fokus på jobrettet opkvalificering.

”Da man reviderede beskæftigelsesloven for et par år siden, tog man ikke skridtet fuldt ud i forhold til at forenkle lovgivningen. For KL er det meget afgørende, at beskæftigelsesindsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte lediges og virksomhedernes behov. Samtidig har vi under coronakrisen gjort os rigtig gode erfaringer med virtuelle samtaler på de ledige og virksomhedernes præmisser. Tiden er nu moden til, at vi for alvor får fundet nogle kloge løsninger,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer