Politiet blev lørdag aften klokken 19.33 tilkaldt til Vejlevej ved OK-tanken i Fredericia, da to mænd var kommet op og slås.

– Den ene af mændene, en 46-årig mand fra Fredericia, havde fået så mange tæsk, at vi var bange for, at han havde fået kraniebrud. Han blev derfor kørt på sygehuset i Kolding, hvor det heldigvis er blevet konstateret, at han slipper uden men fra slagsmålet. Han bliver udskrevet fra Kolding Sygehus i løbet af søndagen, oplyser vagtchef Svend Pedersen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Voldsmanden, som er en 40-årig mand fra Fredericia, er blevet anholdt og sigtet for vold mod den 46-årig. Han er blevet afhørt og bliver løsladt i løbet af søndag formiddag.

Voldsmanden bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.

– Den 40-årig har ikke så belastet en fortid, og da skaderne på den 46-årig ikke er alvorlige, har vi besluttet, at han ikke skal fremstillet i grundlovsforhør, slutter vagtchefen.

Årsagen til slagsmålet kendes ikke.