En 46-årig mand forsøgte onsdag aften at bryde ind i forretningen Dit & Dat i Fredericia.

Indbrudsforsøget er sket onsdag klokken 22:49, hvor en alarm gik i gang i butikken. Det fik en anmelder til at reagere og tilkalde politiet, oplyser vicepolitikommisær Finn Ellesgaard.

Da politiet kom frem til stedet var der en 46-årig mand, der fortsat ikke var kommet ind i butikken, og han blev anholdt og er stadig i politiets varetægt.

I Dronningensgade har der været indbrud i en garage. Det er sket mellem lørdag midnat og søndag midnat. Der er blevet ødelagt en hængelås, og der er stjålet havemøbler samt tilhørende hynder.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.