Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det har været et stille døgn i Fredericia, men i flere af politikredsens andre byer har der været flere sager.

Den ene er sket i Kolding fredag klokken 21:52 på værtshuset Den Røde Baron. En 45-årig truede dørmanden og bestyreren og råbte “Fuck dig dit røvhul, jeg vil smadre dig.” Politiet kom til stedet og smed ham i detentionen i Vejle. Den 45-årig mand er faldet ned igen og er derfor blevet løsladt, men med sig har han en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Klokken 03:04 har to ukendte gerningsmænd forsøgt at opbryde en drive in hæveautomat ved Spar Nord ved Havneparken i Vejle. Gerningsmændene blev overrasket af forbipassagerne og stoppede derfor forsøget og stak af i en hvid stationcar. Til at forsøge at opbryde hæveautomaten har de benyttet dækjern og kobe.

Begge gerningsmænd havde sorte hættetrøjer på, og den ene beskrives som 180-85 cm høj.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://www.place2live.dk/fredericia/