Der er måske en grund til, at en 42-årig mand er blevet frakendt førerretten til at køre bil. Politiet blev nemlig fredag formiddag klokken 11.00 tilkaldt til Røde Banke i Erritsø, da han havde påkørt en bil.

– Bilisten, som er en 42-årig mand fra Fredericia, havde holdt stille på Røde Banke for at snakke med en kammerat. Da han ville sætte i gang igen, bakkede han ind i en parkeret bil. Den 42-årige er i forvejen frakendt retten til at køre bil, så det blev han sigtet for at gøre, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.