Lørdag morgen blev en 53-årig mand fundet død i en lejlighed på Vilhelm Bergsøes Vej i Aarhus Vest. Østjyllands Politi kan ikke udelukke, at manden er blevet dræbt.

Opdatering søndag:

Den 41-årige mand, der lørdag kontaktede politiet, fordi han havde fundet sin 53-årige kammerat død, er tidligt søndag morgenblevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at have dræbt den 53-årige mand. 

”Den foreløbige efterforskning i sagen har bekræftet os i mistanken om, at den 53-årige mand er blevet dræbt, formentlig som følge af stump vold, og vi mener, der er begrundet mistanke om, at den 41-årige mand er gerningsmanden,” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Grundlovsforhøret endte med, at den 41-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede ikke kendelsen til landsretten. 

Da grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, har Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer