Forside Fredericia 40-årig mand slap for en voldsigtelse

40-årig mand slap for en voldsigtelse

DEL
(Arkivfoto)

En 40-årig mand fra Kastrup blev i nat klokken 02.50 sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Den 40-årige havde forsøgt at indlede sig i slagsmål med gæster på Zwei Grosse Bier Bar i Prinsessegade i Fredericia.

– Det var tæt på, at den 40-årige havde fået en voldssag på halsen, men nu slap han med en sigtelse for overtrædelse af restaurationsloven, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.