Den 1. august fylder Teknisk Skole, EUC Lillebælt, 40 år. Erhvervsskolens fredericianske historie kan spores tilbage til 1862, men den nuværende DNA stammer fra 1982.

I 2022 er det 160 år siden, at vedtægterne i Den Jydske Haandværkerforening i Fredericia blev underskrevet. Foreningen havde blandt andet det formål at oprette en teknisk skole i Fredericia. Det skete efter den nye lov om næringsfrihed fra 1862. Her ophævede lovgiverne lavsvæsnet, og begyndte det faktiske forløb, vi kan se i dag, grundlæggelsen af en innovativ uddannelsesinstitution til stor gavn og nytte for erhvervslivet dengang, nu og i fremtiden.

I de senere år er der igen sat fokus på erhvervsuddannelserne i Danmark, men sådan har det ikke altid været. Selvom det politiske fokus er på erhvervsuddannelser, vælger langt de fleste unge en gymnasial uddannelse i 2022, men der er sket meget indenfor uddannelsesbranchen og på selve EUC Lillebælt, som Fredericia-Middelfart Tekniske Skole i dag kaldes.

 

Lars Middelboe, direktør for EUC Lillebælt.

Direktør for EUC Lillebælt, Lars Middelboe, og uddannelseschef Hugo Nielsen har været ansat på den tekniske skole siden hhv. 1992 og 1983. De har begge været på en spændende rejse og set skolen vokse og udvikle sig til, hvad den er i dag.  

En kreds af fem erhvervsfolk tog i 1979 initiativ til at samle et arbejdsudvalg med det formål, at undersøge mulighederne for, at etablere en ny teknisk skole i Fredericia. Arbejdsudvalget bestod af skoleudvalgsformand, J.B. Nielsen, fagforeningsformand Arne Pedersen, direktør Andreas Gravesen, produktionschef Hans Jørgen Frederiksen og handelsoverlærer Bent Rubæk Hansen. Der var positive tilkendegivelser til projektet, både fra borgmesteren i Fredericia, Richard Pedersen og hans kollega i Middelfart, Herman Jensen. I 1979 sendte arbejdsudvalget en officiel ansøgning til Undervisningsministeriet om, at man ønskede at etablere en lokal teknisk skole i Fredericia-Middelfart-området. I 1980 fremlagde Undervisningsministeriet en officiel skitseplan for udbygningen af erhvervsfaglige grunduddannelser frem til 1990 – og i denne plan var man blevet tilgodeset i Fredericia-Middelfart med hovederhvervsuddannelser indenfor jern- og maskinindustrien fra 1982.

Den 5. maj 1982 afholdt man det første og konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen havde ikke den formelle godkendelse endnu, men undervisningsminister Dorte Bennedsen havde givet mundtligt tilsagn om at etablere en selvstændig teknisk skole fra skoleåret 1982/83. Den fælles tekniske skole for Middelfart og Fredericia blev indrettet i Nordisk Nestlés gamle fabriksbygning i Kongensstræde 1 i Fredericia, som var ejet af LAB (I dag Boligkontoret red.).

Mandag den 2. august 1982 ankom 114 elever fra de to bæltbyer. På skolen var der oprettet fire værksteder og ansat otte faglærere, samt to lærere til den mere teoretiske uddannelse af de 157 personer, der var tilmeldt uddannelsen inden for maskinteknik, VVS-smedearbejde, samt autoarbejde og el. Den 8. oktober 1982 blev Fredericia Middelfart Tekniske Skole officielt indviet.

Samme år var man formelt gået i gang med at undersøge, hvordan skolen kunne opføre sin egen skolebygning, og der var flere gæt på, at den kunne placeres i Erritsø i nærheden af Handelsskolen, fordi det ville manifestere samarbejdet mellem de to byer på tværs af Lillebælt. Den 3. marts 1983 besluttede bestyrelsen, at skolen skulle placeres i Erritsø. Nye uddannelser så dagens lys, og det pressede skolen i rammerne i Kongensstræde, derfor var det helt fantastisk, at man kunne gå i gang med at bygge skole i Erritsø. Den 27. november 1986 afholdt man rejsegilde, blandt andet med deltagelse fra Middelfarts daværende borgmester Steen Dahlstrøm. I april 1987 kunne man tage de 5.000 kvadratmeter skolebygning til i alt 55 millioner kroner i brug. De første elever startede i august 1987.

En rejse fra minus til plus

– Teknisk Skole blev sammen med andre skoler i Danmark nedlagt i 1970’erne, men det var man ikke tilfreds med i Fredericia, hvor man i stedet gik sammen med Middelfart i forsøget på at etablere en ny teknisk skole. Det lykkes, som historien viser. Det endte med, at man 1. august kunne åbne i Kongensstræde. Det var med EFG-basisår indenfor jern- og metalområdet. I 1987 indviede man bygningen herude på Teknikervej 2. Det var stadig med EFG-basisår. I 1991 ønskede undervisningsminister Bertel Haarder at decentralisere erhvervs- og handelsskolerne, hvilket skete med en taxameterreform. Skolerne fik 100 procent selveje, hvilket betød, at skolens bestyrelse skulle beslutte sig til, enten at nedlægge sig selv, eller starte op som teknisk skole med selveje. I Fredericia-Middelfart valgte man det sidste og startede i 1991 op med 275 årselever og 45 ansatte, fortæller Lars Middelboe.

Det var dog ikke ligetil, for pengene var der ikke mange af.

– Vi startede med en negativ egenkapital på 6,5 millioner kroner. Der skulle økonomi ind i det, og det kom der. Vi blev godkendt til at gøre jern- og metaluddannelsen færdig, så det ikke kun var basis. Vi oprettede selv en procesoperatøruddannelse, og vi fik tilladelse til at køre lidt uddannelser indenfor transport- og logistik, ligesom HTX kunne køre i sin spæde begyndelse. Der var ingen sympati fra de andre erhvervsskoler i Danmark til, at vi skulle starte op. Det blev gjort i samarbejde med Middelfart, og derfor hed vi også Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Odense, Vejle og Kolding var ikke tilfreds med dette. Imens andre tekniske skoler, der havde eksisteret i 100 år eller mere, fik overdraget udstyr og bygninger, skulle vi starte helt forfra med finansiering. Da uddannelserne var nye og skulle genudvikles, skulle vi selv investere i alt forfra. I 1991 lejede vi, i samarbejde med AMU Syd, Teknikervej 8 og 9, der ligger ud mod afkørsel 59. I 2006 flytter AMU helt ud, og vi lejede bygningerne, inden vi i 2007-08 købte bygningerne for 32 millioner kroner, fortæller Middelboe.

Økonomien begynder at blomstre

– HTX startede i barakker på Teknikervej 2, inden man senere lejede en bygning på det tidligere psykiatriske hospital i Middelfart, hvor vi havde HTX til 2003. I 1995 købte vi en ejendom, i samme område, af Middelfart Kommune for en krone, og satte den i stand for 2 millioner, inden vi senere solgte den for 4 millioner kroner. Vi brugte ejendommen til PC-kurser. Årsagen til kursusafdelingen i Middelfart var, at vi fik kæmpe succes med PC-kørekort og fjernundervisning. Vi havde 8000 kursister fra hele Danmark. Vi kørte det i så lang tid, at vi fik betalt alt gæld tilbage, og grundlagt en god likviditet. Taxameterordningen på dette kursus var så godt, at folk der meldte sig, fik udleveret en PC på første kursusdag. Vi kørte lastbil på lastbil ind med computere, der blev udleveret til kursisterne, men det var ved at tømme statskassen, så det stoppede overnight, og vi måtte sige farvel til 15 kolleger i 1996, fortæller Middelboe og Nielsen og tilføjer:

– Vi fik også lov til at lave et skolehjemsforsøg i 1995, hvor vi lejede os ind på Sanddalhus fra 1995 til 2000. I år 2000 købte vi ejendommen for 2 millioner kroner og solgte den i 2006 for 6 millioner kroner. I 2000 byggede vi også en ny kantine og og flyttede gradvist kursusafdeling og HTX tilbage til Fredericia, der blev bygget flere bygninger og en kold hal. I dag har vi godt 30.000 m2 og 900 årselever. På et år har vi 15-16.000 cpr.nr. inde på kursus eller uddannelser.

Mange nye uddannelser og mange mennesker

– Vi byggede senere skolehjem, gymnasium og har lejet bygninger til. Vi arbejder på at bygge til i forbindelse med den nye tømreruddannelse, som vi skal åbne. Fra at have jern- og metal har vi i dag en bred palette, fortæller Lars Middelboe

– Da jeg kom i 1983, var vi 14 ansatte. Det var en periode i rivende udvikling, hvor smedeuddannelsen var populær, hvilket blandt andet skyldtes de virksomheder, der var placeret i Fredericia: Kemira og så videre. Men det har været en spændende rejse undervejs. Vi er gået fra grønne marker til det, man ser i dag. Vi har ikke eneste kvadratmeter at bygge på, når tømrerfaciliterne står klar, fortæller Hugo Nielsen.

Lars Middelboe tror også, at en del af succesen er den frihed, man har haft til at udvikle.

Hugo Nielsen, EUC Lillebælt (Foto: AVISEN)

– Vi var aldrig nået så langt, hvis ikke medarbejdere, bestyrelse og ledere ville skolen så meget. Vi klarer os godt, men ser man på de øvrige erhvervsskoler i Danmark, så er vi en mindre erhvervsskole, selvom vi synes, vi er store. Det handler også en kontrolleret styring kombineret med, at medarbejderne kan lide at være her, gøre en ekstraordinær indsats for, at det hænger sammen. Det er årsagen til succes, på papiret burde vi have det sværere, end vi har, fortæller direktøren og bliver suppleret af Hugo Nielsen:

– Hvis en medarbejder har fået en god ide, kan man forfølge denne. Der har generelt ikke været langt fra tanke til handling. Det er fordelen ved vores størrelse. Vi handler hurtigt, og ser man på ancienniteten, så er folk her i mange år.

– Vi siger heller ikke nej til en kunde, vi løser det selv eller finder en anden løsning, slår Middelboe fast.

– Vi har et godt output på uddannelserne, på kvaliteten, vi laver. Jeg ved godt, at erhvervsuddannelserne er prioriteret de senere år, men vi mangler stadig elever på flere uddannelser, og det er selvom de fleste, der starter her, får en læreplads. Så det er godt sted at være, slutter Lars Middelboe.

I dag er EUC Lillebælt også landets største transport- og logistikskole.

Markeringen af 40-års jubilæet foregår i efteråret 2022.

Historisk kilde: Teknisk Skoles 150 årige historie af Otte Geisler, Peer Petersen og Thomas Kvist Christiansen.