Lørdag d. 20.1. afviklede Erritsø Svømmeklub det årlige sponsorstævne.

De 37 deltagende svømmere svømmede i alt ca. 135.000 meter, og det gav rigtigt mange gode sponsorkroner, der er med til at give konkurrencesvømmerne mulighed for blandt andet at komme på træningslejr.

Dagen igennem var der en rigtig god stemning i svømmehallen og svømmerne sluttede dagen med fællesspisning og hygge. Nu ser svømmerne frem mod de næste stævner og mere træning.