Forside Fredericia 350 elever fra 5. klasse på de katolske skoler i Jylland og...

350 elever fra 5. klasse på de katolske skoler i Jylland og på Fyn indtager vores fæstningsby

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

I dag fra 09.30 – 14.00 afholdes “De Katolske Lege” for alle 5. klasser på tværs af byer og regioner i og omkring FFF’ernes boldbaner ved Madsby Parken. Læs mere her og se flere billeder fra dagen sidst i artiklen. 

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Denne tradition, hvor eleverne dyster mod og med hinanden i mange forskellige og anderledes aktiviter, afholdes årligt i en af skolernes byer. Sidste år var det Aarhus, der planlagde og afholdt arrangementet; i år det Sct. Knuds Skole & Børnehave i Fredericia, der er vært,” fortæller Joachim Grundtvig til Fredericia AVISEN og fortsætter:

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Dagen står naturligvis også i fællesskabets tegn, hvor de sociale relationer til nye venner på tværs af bygrænser kan udforskes og dyrkes. Skolens dygtige personale René Olesen, Richard Gensborg og Jane Petersen har arrangeret dagen for alle deltagende elever og lærere. Ligeledes har skolens tekniske personale haft travlt med klargøring, opsætning af telte og baner, indkøb etc.”

Annonce

Allerede kl.8.15 sad en håndfuld elever fra 10. klasse klar til at modtage deres yngre skolekammerater og hjælpe dagen igennem med praktiske gøremål og aktiviteter. Ligeledes tager de imod de af vores gæster, der ankommer med toget til Fredericia Banegård og guider dem til Madsby Parkens boldbaner.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Klokken 9.30 ankom flere busser til Madsby Parken, hvor de blev modtaget af Sct. Knudsskoles lærere og elever. Og godt 10 minutter senere bød Skoleleder Joachim Grundtvig velkommen og fortalte om de praktiske informationer. Herefter dystede eleverne på kryds og tværs af de seks aktiviteter, som var Ultimate, Rundebold, Fodbold, Ministryger, Pointbold samt Kryds og Bolle. Imens græsset duftede nyslået, solen skinnede flot, fuglene sang og vi fik en kop kaffe af lærerne gik eleverne i gang med dagens store konkurrence, hvor eleverne fra de katolske skoler dyster og nyder dagen i vores smukke Madsby Enge.

Klokken 10.43 ankommer flere elever – det er eleverne fra Aalborg, som desværre ikke blev hentet som aftalt med deres busselskab. I stedet hoppede de ind i toget mod Fredericia. Så man må sige, at de her lege i Madsby, vil man ikke gå klip af.

Sct. Knuds Skole arrangerer De Katolske Lege i år. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Humøret er højt og alle er klar. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Et par glade veninder. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Hvem vinder i dag? Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Der dystes i seks lege, blandt andet Ministryger. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Sommer og sol i Madsby Enge. Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Joachim Grundtvig taler om dagens opgaver. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Drengene er klar til kamp. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Den fysiske udgave af Minestryger kræver koncentration. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Eleverne samles og hører om dagens lege. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Joachim Grundtvig bød velkommen til de 350 elever og fortalt om dagen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Annonce

DEL