Årets første forårsdag byder på en vaskeægte fødselsdag hos de lokale isenkræmmere fra Kop & Kande. Her mødte Fredericia AVISEN medindehaver Lise Møller, der var i fødselsdagshumør.

“Vi har haft en fantastisk morgen, hvor vi blev mødt af kunder, der skulle købe nogle af de gode tilbud. Det er 35 år siden, at kæden Kop & Kande så dagens lys”, siger Lise Møller og fortsætter:

Kop & Kande Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Kop & Kande Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Vi har været med i ni år, og det har været ni gode år. Det betyder meget for os, at vores kunder vil være med til at fejre os. Det er en god ting, at vi er med i en kæde, og vi støtter hinanden”.

Et af dagens tilbud er et skarpt tilbud på Kaj Boyesen hesten. “Folk kom i galop efter den”, siger Lise Møller med et smil, da Fredericia AVISENs udsendte spørger begejstret til den populære træhest.

Kop & Kande Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Kop & Kande Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Da jeg kom i butikken, blev der allerede sendt to af de populære træheste i en Kop & Kande-pose. Enten er ridesport vokset i Fredericia, eller også er efterspørgsel på Kaj Boyesens produkter stor.

Et fødselsdagshåndklæde

Imens Lise Møller viser rundt, kommer flere kunder ind i butikken. Humøret er højt, og smilene flyver af sted. Og så er vi nødt til at fortælle om en lille ekstra gave. “Hvis du er fyldt eller fylder 35 år i det herrens år 2019, så kan du udfylde en blanket på vores hjemmeside, og dernæst komme ind i butikken og få en lille gave, som er et håndklæde af det populære mærke, Sødahl,” siger Lise.

Kop & Kande Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Kop & Kande Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Specielt i morgen lørdag er der køtilbud, som kan tage pusten fra de fleste. Man kan i den nye fødselsdagsavis se, de varer det drejer sig og hvor mange antal, der er i hver butik, så der er god grund til at stå tidligt op i morgen og besøge den lokale Kop & Kande. Det er også de helt store præmier, som de lokker med til denne fødselsdag, således kan man vinde en bil. Se meget mere her.

Personalet fejrer fødselsdagen med frokost og kage i dag. Fredericia AVISEN ønsker tillykke med fødselsdagen.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.