En 31-årig mand fra Fredericia forsøgte mandag formiddag at stikke af fra politiet, da en patrulje opdagede, at bilen han var kørende i, var forsynet med stjålne nummerplader.

– Eftersættelsen sluttede på Ydre Ringvej, hvor den 31-årige forsøgte at undløbe fra stedet til fods, men blev anholdt. Det skete klokken 12.05, oplyser politikommissær Uffe Villumsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Der venter nu manden et retslig efterspil.