Politiet blev i nat klokken 01.45 tilkaldt til en restauration på Dæmningen i Vejle, hvor en 29-årig mand havde overfaldet en anden gæst samt dørmænd på stedet med knytnæveslag.

– Den 29-årige mand fra Vejle blev anholdt, og er blevet sigtet for vold mod en 24-årig mand, der var gæst på restaurationen. Den 29-årige fik også en overnatning i detentionen, oplyser vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.