29-årig mand tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter og besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder

Nævningesagen indledes ved Retten i Esbjerg fredag den 27. august.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 29-årig mand fra Grindsted for voldtægt af særlig farlig karakter, besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder samt indbrud.

Sagen er rejst ved et nævningeting. I denne type sager er anklagemyndighedens strafpåstand på mindst fire års fængsel.

Nævningesagen indledes ved Retten i Esbjerg fredag den 27. august. Og retten har afsat fire dage til hovedforhandlingen.

Voldtægten fandt sted den 30. oktober 2020 i Holsted, hvor en 40-årig kvinde, italiensk statsborger, blev voldtaget ved vold/trusler om vold. Og den 40-årige kvinde blev i denne sammenhæng truet med et haglgevær.

Den 29-årige mand er desuden tiltalt for et indbrud begået i foråret 2020 i Bogense Kommune, hvor der blev stjålet indbo for 133.000 kroner.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her